Hvis EU's energiuafhængighed skal styrkes, og klimaændringerne bekæmpes, kræver det et moderniseret elnet, som er i stand til at integrere mere vedvarende energi, og som kan tilpasses den stigende elektrificering. Hvis dette skal lykkes, er EU nødt til at intensivere sin indsats. Sådan lyder det fra Den Europæiske Revisionsret i dens nye analyse vedrørende EU's elnet.

"En stor del af EU's elnet stammer fra det forrige århundrede, ja, næsten halvdelen af distributionsledningerne er over 40 år gamle. For at sikre EU's konkurrenceevne og uafhængighed har vi brug for en moderne infrastruktur, der kan understøtte vores industri og holde priserne på et overkommeligt leje," siger Keit Pentus-Rosimannus, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for analysen. "EU's efterspørgsel efter elektricitet forventes at vokse til over det dobbelte i 2050, så vi kommer ikke uden om at skulle foretage betydelige netinvesteringer. Vi er dog nødt til at gøre brug af alle tilgængelige redskaber for at minimere investeringsbehovet - ny teknologi, nye lagringsløsninger og mere fleksible net kan alt sammen bidrage til at nedbringe omkostningerne."

Det er afgørende at foretage store netinvesteringer, hvis man ønsker at modernisere EU's aldrende elnet og understøtte omstillingen fra kulstofbaseret energi til grøn energi. Netoperatørernes investeringsplaner vil - med det nuværende tempo - nå op på i alt 1 871 milliarder euro mellem 2024 og 2050. Dette er under Europa-Kommissionens skøn over investeringsbehovet, som ligger på mellem 1994 og 2294 milliarder euro. Moderniseringen bør fremskyndes, men hæmmes af dårlig netplanlægning, langvarige tilladelsesprocedurer og begrænset offentlig accept samt mangel på udstyr, materialer og kvalificeret arbejdskraft. Revisorerne peger på afbødende foranstaltninger såsom bedre koordinering og integration af de forskellige netplanlægningspraksis, strømlining af udstedelsen af tilladelser og større anvendelse af moderne teknologi.

Revisorerne bemærker, at en optimering af elsystemet kan bidrage til at mindske investeringsbehovet. Presset på nettet kan lettes ved at tilpasse sig mere fleksibelt til daglige, ugentlige og sæsonbestemte udsving i energiforbruget og -produktionen, hvilket vil mindske behovet for en stor udvidelse af nettet. Teknologi tilbyder mange løsningsmuligheder (f.eks. udvikling og opskalering af nye lagringsløsninger), selv om nogle muligheder stadig kan være for dyre. En styrkelse af sammenkoblingerne mellem de forskellige EU-lande vil også bidrage betydeligt til at lette presset. Værktøjer såsom intelligente målere kan være effektive til at udjævne spidsbelastninger, men udrulningen af dem foregår stadig langsomt i nogle medlemsstater. Derudover kan forbrugere, der producerer elektricitet lokalt, og energifællesskaber, som kollektivt producerer og forbruger elektricitet, spille en vigtig rolle.

De reguleringsmæssige rammer er af afgørende betydning, når det gælder investeringsbeslutninger. Finansieringsordninger er særligt vigtige i en situation, hvor nogle operatører er udsat for øgede kreditrisici og kæmper for at få adgang til de nødvendige forudgående investeringer. De reguleringsmæssige rammer fastsætter også, hvor meget operatørerne tjener, og hvordan de betales. Brugerne opkræves typisk betaling gennem nettariffer, som generelt giver operatørerne mulighed for at opnå et afkast på deres netinvesteringer og samtidig også dækker afskrivninger på aktiver og driftsudgifter. Det er imidlertid en udfordring at skabe balance mellem investeringsbehovene og økonomisk overkommelige elregninger for forbrugerne, navnlig for husholdninger og energiintensive industrier. Det er vanskeligt at forudsige den langsigtede virkning, som netinvesteringer og integration af vedvarende energikilder har på elregningerne (ud over nettariffer omfatter regningerne afgifter og omkostningerne ved selve elektriciteten).

Baggrundsoplysninger

I de seneste år er der udviklet adskillige initiativer og lovgivningspakker for at nå EU's klima- og energimål. Ruslands angrebskrig mod Ukraine øgede behovet for alternativer til gas, herunder elektrificering af EU's økonomi. I budgetperioden 2014-2020 var der ca. 5,3 milliarder euro i EU-støtte til rådighed til netinvesteringer. I perioden 2021-2027 er beløbet steget til ca. 29,1 milliard euro, hovedsagelig på grund af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er den største finansieringskilde.

I forbindelse med denne analyse anvendte revisorerne offentligt tilgængelige oplysninger og materiale, som blev indsamlet specielt til opgaven. De gennemgik netudviklingsplaner og analyserede netoperatørernes data om finansiel kapacitet. Revisorerne aflagde også informationsbesøg i Tyskland og Italien og mødtes med Kommissionen, de nationale reguleringsmyndigheder og andre centrale interessenter med det formål at analysere status, bedste praksis og udfordringer.