Lobbyvirksomhed over for EU-lovgivere kan stadig holdes under radaren. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. EU's åbenhedsregister giver oplysninger om, hvem der udøver lobbyvirksomhed over for Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Registret har positive elementer og informerer borgerne om lobbyisters potentielle indflydelse. Men det har også svagheder og mangler, som mindsker åbenheden om lobbyaktiviteterne i de tre største EU-institutioner. Desuden kan lobbyister fortsat påvirke EU-lovgivere på en række måder uden at tilmelde sig registret.

Lobbyvirksomhed er vigtigt demokratisk værktøj, som gør det muligt for organisationer og enkeltpersoner at levere input til politik og beslutningstagning. Men uden åbenhedsmekanismer kan lobbyvirksomhed føre til utilbørlig påvirkning, unfair konkurrence og endda korruption. For at modvirke uetisk adfærd blandt ansatte har EU-institutionerne etableret deres egne etiske rammer. Derudover har Kommissionen, Parlamentet og Rådet oprettet EU's åbenhedsregister. Det fungerer som centralt kontaktpunkt for lobbyister, der ønsker at påvirke udviklingen af EU's politikker og beslutningstagning. I 2021 vedtog disse institutioner også et konditionalitetsprincip, som indebærer, at kun registrerede lobbyister må udføre visse aktiviteter.

"EU's åbenhedsregister bør styrkes, så det ikke ender som en papirtiger," siger Jorg Kristijan Petrovič, som er det medlem af Revisionsretten, der ledte revisionsarbejdet. "Det giver nyttige oplysninger om lobbyvirksomhed, men er ikke en mirakelløsning. Nogle typer lobbyinteraktioner med EU-lovgivere kan holdes skjult for offentligheden, hvilket mindsker åbenheden og svækker borgernes tillid."

EU-institutionernes aftale fra 2021 følger stort set de internationalt anerkendte principper om åbenhed og integritet i forbindelse med lobbyvirksomhed. Den fastsætter dog ikke minimumskrav til, hvordan den skal gennemføres. I stedet giver den institutionerne mulighed for at lave forskellige regler om, hvilke lobbyaktiviteter der kræver registrering, og hvordan lobbyister kan interagere med institutionernes medlemmer og ansatte. Kravet om registrering gælder faktisk kun i forbindelse med visse møder og aktiviteter (f.eks. deltagelse i høringer eller ekspertgrupper). Revisorerne påpeger, at en NGO, som blev identificeret i "Qatargate", ikke var registreret, men havde været medvært for en konference i Parlamentet i juni 2022. Samtidig har institutionerne kun svage muligheder for at sikre, at lobbyister overholder registrerings- og oplysningskravene. Mellem 2019 og 2022 fjernede man i snit næsten 1 000 lobbyister årligt af administrative årsager. Derimod blev kun seks fjernet som følge af undersøgelser.

Revisorerne kritiserer, at det kun er møder med de mest højtstående ansatte, der kræver registrering, og at der kun gives oplysninger om planlagte møder. Ansatte behøver ikke at føre en formel fortegnelse over spontane møder, telefonsamtaler uden forudgående aftale og e-mailudvekslinger. Og lobbyister behøver ikke at registrere sig for at kunne mødes med ansatte under generaldirektørniveau - dvs. langt de fleste. Institutionerne er ved at tage skridt til at øge åbenheden og få flere lobbyister til at registrere sig, så der kan offentliggøres flere oplysninger om møder og aktiviteter med registrerede lobbyister. Men offentliggørelsen af disse oplysninger er ikke systematisk. Desuden bør kontrollen af de data, som lobbyisterne registrerer, forbedres yderligere. Der er navnlig en risiko for, at NGO'er, der finansieres af tredjeparter, undgår at oplyse om deres finansieringskilder ved at erklære, at de kun repræsenterer deres egne interesser eller deres medlemmers kollektive interesser. En tredjedel af de registrerede NGO'er har afgivet en sådan erklæring. Endelig beskriver revisorerne væsentlige mangler ved registrets websted. Det giver ikke nok oplysninger om centrale aspekter vedrørende lobbyvirksomhed til at muliggøre offentlig kontrol, og det bør være mere brugervenligt.

Baggrundsoplysninger

Antallet af registrerede lobbyister i EU's åbenhedsregister er steget betydeligt siden dets oprettelse, fra ca. 5 500 i 2012 til ca. 12 500 i 2024. Det er frivilligt at registrere sig, og grundlaget for registret er en aftale mellem EU-institutionerne. Da denne aftale ikke er en retsakt, der kan håndhæves, er det ikke muligt at pålægge sanktioner. På dette punkt adskiller åbenhedsregistret sig fra en række lobbyordninger i de enkelte EU-lande, som også dækker flere kategorier af ansatte. I december 2022 blev der fremsat påstande om, at Qatar ulovligt havde påvirket - eller ligefrem bestukket - MEP'er for at nå udenrigspolitiske mål ("Qatargate"). Siden har Parlamentet truffet en række afgørelser om sin gennemførelse af aftalen om registret. Revisionsrettens revision begyndte før Qatargate og fokuserede på perioden 2019-2022, men revisorerne tog disse afgørelser i betragtning. Den Europæiske Ombudsmand konstaterede for nylig, at registrets sekretariat - som drives af de tre institutioner i fællesskab - havde begået fejl eller forsømmelser ved ikke at foretage meningsfulde undersøgelser.

Særberetning 05/2024 "EU's åbenhedsregister - Nyttige, men begrænsede oplysninger om lobbyvirksomhed" kan fås på Revisionsrettens websted. Revisorernes anbefalinger vil være relevante i forbindelse med den revision af den interinstitutionelle aftale, der skal finde sted i 2025. I 2019 offentliggjorde Revisionsretten en beretning om EU-institutionernes etiske rammer.