EU vil næppe kunne opfylde sit mål om at sidde på 20 % af det globale marked for mikrochips i 2030. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. EU's såkaldte Chips Act-pakke fra 2022 har skabt nyt momentum i den europæiske mikrochipsektor og ført til flere investeringer. Men disse vil næppe forbedre EU's position væsentligt.

Mikrochips spiller en vigtig rolle i moderne samfund, og den globale mangel på mikrochips under covid-19-pandemien viste, hvor afgørende de er for økonomien. EU har som et mål i sin strategi for "det digitale årti", at EU-produktionen af avancerede og bæredygtige mikrochips senest i 2030 skal udgøre 20 % af verdensproduktionen i værdi. Europa-Kommissionen har gjort rimelige fremskridt med at gennemføre strategien, men ifølge revisorerne er ambitionerne ikke realistiske.

"EU bør hurtigst muligt foretage en realitetskontrol af sin strategi for mikrochipsektoren," siger Annemie Turtelboom, som er det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen. "Udviklingen går stærkt på dette område, som er præget af intens geopolitisk konkurrence, og vi har slet ikke fart nok på til at opfylde vores ambitioner. Målet på 20 % er for ambitiøst. For at nå det skal vi firedoble vores produktionskapacitet frem mod 2030, og det kan vi umuligt gøre med det nuværende tempo. Europa er nødt til at blive konkurrencedygtigt - og Europa-Kommissionen bør ændre sin langsigtede strategi, så den stemmer overens med virkeligheden."

Kommissionen bidrager kun med 5 % (4,5 milliarder euro) af de 86 milliarder euro, der forventes brugt på at gennemføre Chips Act-pakken frem til 2030. Resten af pengene skal komme fra medlemslandene og industrien. Til sammenligning havde de største globale producenter et investeringsbudget på 405 milliarder euro for den treårige periode fra 2020 til 2023, hvilket får Chips Act-pakkens finansielle slagkraft til at blegne.

Revisorerne påpeger desuden, at Kommissionen ikke har mandat til på EU-plan at koordinere de nationale investeringer for at sikre, at de stemmer overens med Chips Act-pakkens målsætninger. Hertil kommer, at Chips Act-pakken mangler klarhed vedrørende mål og overvågning, og at det er svært at afgøre, om den tager tilstrækkelig hensyn til den aktuelle efterspørgsel i den europæiske industri.

Der er flere andre væsentlige faktorer, der påvirker EU's konkurrenceevne på dette område og mulighederne for en vellykket gennemførelse af Chips Act-pakken. Det gælder f.eks. afhængighed af importerede råstoffer, høje energiomkostninger, miljøhensyn, geopolitiske spændinger, eksportkontrol og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desuden består den europæiske mikrochipindustri af nogle få store virksomheder med fokus på projekter af høj værdi, og finansieringen koncentreres derfor. Det betyder, at det kan påvirke sektoren betydeligt, hvis blot et enkelt projekt aflyses, forsinkes eller slår fejl.

Samlet set betragter revisorerne det som meget usandsynligt, at EU's Chips Act-pakke kan sikre det en væsentligt større andel af markedet for mikrochips eller opfylde dets mål om at levere 20 % af det globale output. Produktionskapaciteten forventes ganske vist at vokse betragteligt, men Kommissionens egen prognose fra juli 2024 viser, at EU's samlede andel af den globale værdikæde trods dette kun vil stige svagt fra 9,8 % i 2022 til 11,7 % i 2030.

Baggrundsoplysninger

Som et element i EU's industripolitik blev Chips Act-pakken fremlagt i februar 2022 for at reagere på de forstyrrelser i den globale forsyningskæde, som covid-19-pandemien forårsagede. Hensigten med pakken var at tackle manglen på mikrochips og styrke EU's teknologiske lederskab. Mikrochipforordningen trådte i kraft i september 2023.

Chips Act-pakken efterfulgte en strategi fra 2013, som sigtede mod at styrke mikro- og nanoelektroniksektoren. EU's produktion af mikrochips steg betydeligt fra 2013, men holdt ikke trit med den globale vækst, og derfor faldt EU's andel af det globale marked.

Chips Act-pakken blev udarbejdet i hast, bl.a. for at reagere hurtigt på forsyningsmanglen efter covid-19-pandemien. Det betød, at man ikke fuldt ud anvendte de procedurer, der normalt følges ved udarbejdelse af lovgivning, f.eks. med hensyn til at evaluere tidligere strategier og foretage en konsekvensanalyse.

Europa-Kommissionens første rapport om evaluering og revision af Chips Act-pakken skal senest i september 2026 forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.