EU's fond for genopretning efter pandemien - genopretnings- og resiliensfaciliteten - skulle ifølge en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret fungere som en transformativ drivkraft for EU's digitale omstilling. Men denne mulighed blev ikke udnyttet fuldt ud. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det største finansieringsinstrument for EU's digitalisering og har afsat næsten 150 milliarder euro til formålet - ca. to tredjedele af EU's samlede digitale budget på 235 milliarder euro i perioden 2021-2027. Revisorerne bemærker imidlertid, at udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på dette område ikke altid var effektive, da
EU-medlemsstaterne ikke var forpligtet til at prioritere foranstaltninger, der kunne afhjælpe deres centrale digitale behov.

Et af de centrale mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten er, at den skal støtte den digitale omstilling sideløbende med den grønne omstilling. EU-landene er i den forbindelse forpligtet til at afsætte mindst 20 % af deres genopretnings- og resiliensplaners samlede budget til digitale reformer og investeringer.

Revisorerne fremsætter kritik af en begrebsmæssig tvetydighed i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Denne tvetydighed forhindrede, at midlerne kunne anvendes målrettet i medlemsstaterne. Forordningen udpeger "den digitale omstilling" som et centralt mål og beskriver digitale interventionsområder, men den giver ikke en klar definition af begrebet. Som følge heraf kunne de nationale regeringer foreslå en bred vifte af foranstaltninger, som de kunne medtage i deres genopretnings- og resiliensplaner, så længe de mente, at foranstaltningerne levede op til forordningens definition. Men blot det at investere i digitale foranstaltninger fører ikke automatisk til meningsfulde fremskridt inden for den digitale omstilling.

"Alle medlemsstater opfyldte eller overopfyldte endda 20 %-tærsklen for tildeling af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til digitale foranstaltninger, men processen manglede strategisk fokus," siger Ildikó Gáll-Pelcz, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen. "Medlemsstaterne var ikke forpligtet til at prioritere deres centrale digitale behov. Nogle lande brugte således midlerne til at styrke områder, hvor de allerede klarede sig godt, i stedet for at afhjælpe deres svageste punkter. Vi ser dette som en forspildt mulighed, da det udvander genopretnings- og resiliensfacilitetens potentiale til at fremme den digitale omstilling."

Revisorerne bemærkede også, at forsinkelser i gennemførelsen er mere udbredte, end Kommissionen har rapporteret. I begyndelsen af 2024 rapporterede medlemsstaterne, at de havde gennemført 31 % af de digitale milepæle og mål, hvilket er seks procentpoint under det mål, der blev fastsat i den oprindelige vejledende tidsplan. En detaljeret vurdering af de fem EU-lande, som revisorerne reviderede, viser dog, at næsten halvdelen af de milepæle og mål, de undersøgte, var forsinkede: Pr. oktober 2024 var 31 ud af 67 milepæle og mål forsinket, fordi nogle af disse var blevet ændret, udsat eller erstattet af nye milepæle eller mål.

Muligheden for at gennemføre langsigtede flerlandeprojekter blev stort set heller ikke udnyttet. Sådanne grænseoverskridende projekter kunne spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme EU's digitale teknologier og digitale kapacitet. Revisorerne konstaterede imidlertid, at EU-landene ud af mere end 1 000 digitale foranstaltninger kun medtog 60 flerlandeforanstaltninger, som beløb sig til ca. 5 milliarder euro (eller 3,3 % af den digitale finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten). Dette begrænsede fokus på flerlandeinitiativer fremhæver en central konflikt mellem facilitetens korte gennemførelsesperiode og det langsigtede gennemførelsesvindue, der generelt kræves for sådanne komplekse projekter.

Endelig er genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatramme ikke velegnet til at vurdere EU-finansieringens resultater og virkninger, når det gælder den digitale omstilling. De indikatorer, der blev anvendt til at spore fremskridt inden for den digitale omstilling, var for brede, samtidig med at de fokuserede mest på output og ikke var godt afstemt med indikatorerne under EU's eksisterende digitale strategi. Desuden anvendte medlemsstaterne i forbindelse med deres rapportering ikke de relevante fælles indikatorer i ca. 60 % af de reviderede investeringsforanstaltninger - eller også indberettede de inkonsekvente og unøjagtige data til indikatorerne. Dette begrænser i væsentlig grad evnen til nøjagtigt at måle, hvor meget reformerne og investeringerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten bidrager til den digitale omstilling. Som følge heraf vil facilitetens potentiale til at fungere som en transformativ drivkraft for EU's digitale omstilling muligvis ikke blive indfriet fuldt ud.

Baggrundsoplysninger

Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet af EU i februar 2023 - med et oprindeligt budget på op til 724 milliarder euro. Formålet med faciliteten var at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre medlemsstaternes økonomier mere bæredygtige, mere modstandsdygtige og bedre forberedt på den grønne og den digitale omstillings udfordringer og muligheder. Ved udgangen af 2024 havde Europa-Kommissionen indgået forpligtelser for 650 milliarder euro (359 milliarder euro i tilskud og 291 milliarder euro i lån).

Revisionen dækker perioden fra februar 2021 til marts 2024 og omfatter også analyse af yderligere forhold frem til udgangen af 2024. Det gjorde det muligt både at vurdere udformningen af de digitale komponenter i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner og - hvor det var relevant - gennemførelsen af disse digitale komponenter.

I forbindelse med revisionen blev det kontrolleret, om alle medlemsstater opfyldte kravet om at afsætte 20 % af deres budget under genopretnings- og resiliensfaciliteten til digitale foranstaltninger. Revisionen omfattede desuden besøg i fem medlemsstater (Danmark, Frankrig, Italien, Luxembourg og Rumænien), hvor 27 udvalgte digitale foranstaltninger fra landenes nationale planer blev undersøgt. Foranstaltningerne blev udvalgt på grundlag af deres relevans for den digitale omstilling, deres væsentlighed, deres dækning af forskellige digitale politikområder og deres gennemførelsesstatus.