|
|
NUMMER 12 |
|
Maj 2024 |
|
|
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
NYHEDSBREV
|
I DETTE NUMMER
|
|
|
|
|
KOMMER SNART
|
|
Kunstig intelligens - Er EU's storstilede plan en succes?
Europa ønsker trods hård konkurrence at blive førende på verdensplan inden for kunstig intelligens.
Forestil dig, at vi spurgte en chatbot, hvad der ville være afgørende for EU's fremtidige økonomiske udvikling. Svaret ville sandsynligvis være "kunstig intelligens". Politikere og eksperter ville muligvis have svært ved at finde på et bedre svar. I 2018 vedtog Europa-Kommissionen sammen med medlemsstaterne en koordineret plan - efterfulgt af en revideret plan i 2021 - for at øge investeringerne i kunstig intelligens og tilpasse den retlige ramme. Målet var at hjælpe EU på vej til at blive førende på verdensplan inden for kunstig intelligens til trods for den hårde konkurrence - navnlig fra USA og Kina. Revisionsrettens revisorer vurderede, om Kommissionen har gennemført planerne. De analyserede også dens rolle med hensyn til at bidrage til udviklingen af et europæisk AI-økosystem. Sagt på en anden måde: Er indsatsen tilstrækkelig til at undgå, at EU bliver efterladt på perronen i denne store teknologiske revolution? (LÆS MERE)
|
Fokus på nulemissioner - forhindringer forude
Flere revisionsberetninger har kastet lys over vanskelighederne ved at reducere vejtrafikemissionerne i EU til nul.
Et væsentligt element i Europas klimastrategi vedrører reduktion eller eliminering af emissioner fra personbiler, og målet er at reducere deres nettoemissioner til nul senest i 2050. Det vil kræve, at CO2-emissionerne fra traditionelle biler med forbrændingsmotorer reduceres, at mulighederne inden for alternative brændstoffer undersøges, og at mange flere elektriske køretøjer tages i brug. I de seneste par år har Den Europæiske Revisionsret offentliggjort en række beretninger om disse tre opgaver. Beretningerne har vist, at den første opgave endnu ikke er fuldført, at den anden opgave ikke synes at kunne give en levedygtig løsning i stor skala (som illustreret i særberetningen om biobrændstoffer), og at den tredje opgave risikerer at have store omkostninger for både industrien og forbrugerne i EU. (LÆS MERE)
|
|
|
|
EUROPADAGEN
|
Fejring af Europadagen
Vær med til at fejre 9. maj i Luxembourg, og benyt lejligheden til at teste din viden om revision.
I Luxembourg fejres Europadagen i år i Europa-Parlamentets Konrad Adenauer-Bygning på Kirchberg. Dørene vil være åbne for besøgende fra kl. 12-18. Som du nok kunne forvente, vil der være stærkt fokus på det forestående valg til Europa-Parlamentet, der afholdes mellem den 6. og 9. juni i de forskellige EU-medlemsstater. Traditionen tro vil vores revisorer være til stede ved Revisionsrettens stand, hvor de vil fortælle om vores arbejde og give dig mulighed for at teste din viden om, hvordan revisionsarbejdet foregår, og hvorfor revision er vigtigt (hvis du ikke kan vente helt til Europadagen, kan du allerede nu prøve kræfter med vores onlinequiz). Men der vil også være masser af festivitas: På Kirchberg vil du den 9. maj kunne opleve traditionel musik, dans og sang samt prøve regionale kulinariske specialiteter fra de enkelte medlemsstater. Der vil desuden være underholdning og aktiviteter for børn og unge. God fornøjelse!
|
|
|
|
|
|
Our activities in 2023 – Annual activity report of the ECA
|
|
|
|
Special report : Recovering EU funds
|
|
|
|
|
|
Kontakt os
eca-newsletter@eca.europa.eu
|
|
|
|
|
© European Court of Auditors - 12 rue Alcide De Gasperi -
1615 Luxembourg - Tel. +352 4398-1
|
|