Ifølge en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret anvendes sortlistning ikke effektivt til at forhindre, at EU-midler udbetales til enkeltpersoner, virksomheder eller offentlige organisationer, der er involveret i ulovlige handlinger såsom svig og korruption. Europa-Kommissionen har kun sortlistet meget få navne på grund af svagheder i ordningerne for identificering af dem, der bør udelukkes fra at ansøge om EU-midler. Desuden er medlemsstaterne ikke som sådan forpligtet til oprette systemer til sortlistning på trods af, at de gennemfører størstedelen af EU's udgifter, og de har forskellige tilgange til at beskytte EU's finansielle interesser. Dette kludetæppe af udelukkelsesordninger underminerer sortlistningens samlede effektivitet og resulterer i uensartet beskyttelse af EU-budgettet i Europa.
Sortlistning - eller udelukkelse - er et centralt værktøj, som regeringer og internationale organisationer anvender for at beskytte deres finanser. Siden 2016 har Kommissionen drevet et system for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES). Det er det eneste udelukkelsessystem på EU-plan og har til formål at gøre de ansvarlige for godkendelsen af de udgifter, som Kommissionen forvalter direkte eller sammen med partnere, opmærksomme på risikable modparter. EDES anvendes ikke på områder såsom landbrug og samhørighed, som er under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne og tegner sig for størstedelen af EU's udgifter.
"Sortlistning kan bidrage til at sikre, at EU-midler ikke havner i de forkerte hænder, men den anvendes ikke effektivt, fordi vi har et kludetæppe af forskellige tilgange til udelukkelse på EU- og medlemsstatsniveau," siger Helga Berger, det medlem af Revisionsretten, der er ansvarligt for revisionen. "Desuden er relevante data enten ikke tilgængelige, eller også anvendes de ikke ved udarbejdelsen af EU's sortliste, hvilket underminerer dens nytte og afskrækkende virkning. Et system er kun så godt som de oplysninger, der indlæses i det", tilføjer hun.