​En oversigt over, hvordan revisorer i Den Europæiske Union undersøger folkesundhedsområdet, offentliggøres i dag af Den Europæiske Revisionsret på vegne af Kontaktkomitéen for EU's Overordnede Revisionsorganer (OR'er). I alt har 24 OR'er bidraget til dette andet revisionskompendium fra Kontaktkomitéen. 

Folkesundhed er hovedsagelig medlemsstaternes ansvarsområde, og dette har ført til store forskelle mellem sundhedssystemerne. EU støtter indsatsen på nationalt plan med særligt fokus på at supplere eller koordinere medlemsstaternes foranstaltninger. I de seneste årtier har de nationale sundhedssystemer haft en lang række udfordringer såsom konstant stigende omkostninger og aldrende befolkninger, og såvel patienternes som sundhedspersonalets mobilitet bliver stadig større. 

"Folkesundhed kræver en koordineret indsats fra EU og medlemsstaterne, og dette emne vil uden tvivl have en høj placering på den politiske dagsorden i flere generationer fremover," siger formanden for Den Europæiske Revisionsret, Klaus-Heiner Lehne. "Det er derfor afgørende at skabe opmærksomhed om resultaterne af nylige revisioner udført i EU."

Kompendiet giver baggrundsoplysninger om ​folkesundhedsområdet, om dets retsgrundlag og hovedmål og om de relaterede ansvarsopgaver på medlemsstats- og EU-niveau. Kompendiet illustrerer også de største udfordringer, som EU og medlemsstaterne oplever på dette område. Folkesundhed er et komplekst område at revidere. Det store antal revisioner, der er blevet udført i de seneste år, afspejler imidlertid emnets store betydning for EU's borgere. 

Kompendiet bygger på resultater af nylige revisioner udført af Revisionsretten og OR'erne i 23 EU-medlemsstater: Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland. 

Disse revisioner omhandlede vigtige performanceaspekter og forskellige folkesundhedsemner såsom forebyggelse og beskyttelse, adgang til sundhedstjenester og disse tjenesters kvalitet, anvendelse af nye teknologier og e-sundhed samt de offentlige sundhedstjenesters finanspolitiske holdbarhed.