-->

Kultur og uddannelse

 

Investering i uddannelse har afgørende betydning for at sikre bedre arbejdsproduktivitet, faglig udvikling og økonomisk vækst. På denne baggrund har Den Europæiske Socialfond afsat næsten 34 milliarder euro til at støtte uddannelsesforanstaltninger mellem 2014 og 2020. Uddannelse har været et tilbagevendende tema i mange af vores beretninger om områderne beskæftigelse og socialpolitik.

Som EU's revisorer ser vi også fremad for at kunne medvirke til at adressere de væsentlige fremtidige udfordringer, som EU står over for. Vi forventer at se en række tendenser, der vil forandre uddannelsesområdet, som vi kender det nu. De digitale færdigheder vil blive endnu vigtigere, end de allerede er, og uddannelsessektoren må derfor tage sine læseplaner op til fornyet overvejelse. Problemet med de ældre generationers utilstrækkelige tekniske færdigheder kan forværres af et uddannelsessystem, der ikke i tilstrækkelig grad adresserer behovene i et moderne samfund under forandring.

Vi vil tage højde for alle disse faktorer, når vi vælger vores fremtidige revisionsopgaver og fremsætter anbefalinger.