-->

Kvinders rettigheder og ligestilling

Ligestilling mellem mænd og kvinder er en af de grundlæggende værdier, der er indskrevet i EU-traktaterne. Det er et mål for EU at sikre reel ligestilling mellem kønnene. Forbedringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene vil skabe økonomisk vækst for EU og gavne både enkeltpersoner og samfundet som helhed.

Parlamentet har indtaget en stærk holdning til at fremme ligestilling mellem kønnene og opfordret til en effektiv kønsbudgettering og integration af kønsaspektet i den næste FFR. Vores mål vil være at levere væsentlige input om emner vedrørende ligestilling og EU-budgettet og fremhæve erfaringerne med integration af ligestillingsperspektivet i programperioden 2014-2020.

Som EU's revisorer ser vi også fremad for at kunne medvirke til at adressere de væsentlige fremtidige udfordringer, som EU står over for. Der lader til at være en meget bedre forståelse af og mere fokus på ligestilling mellem kønnene, men der er stadig en risiko for, at ligestillingsspørgsmål ikke systematisk integreres i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker og programmer. Vedvarende forskelle mellem kønnene med hensyn til uddannelsesniveau, løn, erhvervsfrekvens og ulønnet arbejde vil hæmme virkeliggørelsen af et mere retfærdigt og innovativt samfund.

Vi vil tage højde for alle disse faktorer, når vi vælger vores fremtidige revisionsopgaver og fremsætter anbefalinger.