Skovbrande er en af flere naturkatastrofer, der er blevet intensiveret som følge af klimaændringer, og som bidrager til at holde gang i en ond cirkel. Eftersom naturbrande frigiver CO2 til atmosfæren, bidrager dette til klimaændringerne, hvilket øger risikoen for skovbrande yderligere i hele Europa. Men skovbrande er ikke kun en katastrofe for naturen - de medfører betydelige tab af menneskeliv og økonomiske tab, der anslås til ca. 2 milliarder euro om året. I en kommende beretning fra Revisionsretten vurderes det, hvordan EU-midler anvendes til at tackle skovbrande i europæiske lande.
Skove og skovområder i EU dækker ca. 160 millioner hektar, dvs. næsten 40 % af EU's samlede landareal. Hvert år registrerer det europæiske informationssystem for skovbrande over 1 000 skovbrande på over 30 hektar, der afbrænder i gennemsnit mere end 350 000 hektar i alt i hele EU. Og situationen forværres. De foreløbige skøn for 2024 viser, at der opstod mere end 1 500 skovbrande, der afbrændte næsten 385 000 hektar land, og der foreligger endnu ikke data for alle medlemsstater.
De fleste afbrændte områder ligger i de sydlige medlemsstater, navnlig Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Fra 2013 til 2022 havde disse lande årligt i gennemsnit afbrændte arealer på henholdsvis over 125 000, 100 000, 65 000 og næsten 30 000 hektar. Der forekommer imidlertid skovbrande i næsten alle EU-lande, herunder landene længere mod nord og øst, såsom Sverige og Polen.
Risikoen for skovbrande bestemmes af en kombination af eksterne faktorer (arealforvaltning, vejr, menneskelige handlinger) og skovrelaterede faktorer (skovenes struktur og tilstand, geografiske karakteristika, brændselssammensætning). Klimaændringerne har øget risikoen for skovbrande i hele Europa. Skovenes modstandsdygtighed over for naturbrande kan dog forbedres, f.eks. gennem korrekt risikostyring, hensigtsmæssig skovforvaltning og landskabsplanlægning. Af de 50 % af skovbrandene med kendt oprindelse skyldes kun 4 % naturlige årsager såsom lynnedslag. Resten (96 %) skyldes forsætlig menneskelig handling eller uagtsomhed.
Selv om skovbrugspolitikken hovedsagelig henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, støtter EU nationale aktiviteter ved at afsætte midler til bekæmpelse af skovbrande. Europa-Kommissionen sigter mod at sikre, at "EU er tilstrækkeligt udrustet til at forebygge og bekæmpe store skovbrande, som i alvorlig grad kan skade skovenes biodiversitet".
I Revisionsrettens revisionsberetning, der er tilgængelig fra den 11. juni, vurderer revisorerne, hvor effektivt Europa-Kommissionen og medlemsstaterne anvender EU-midler til forebyggelse, beredskab og genopretning i forbindelse med skovbrande. Revisionen ser især på Grækenland, Spanien, Polen og Portugal. I 2023 var det afbrændte areal i Grækenland mere end tre gange større end det årlige gennemsnit for 2006-2022, og i det seneste årti har Spanien registreret et årligt gennemsnit på mere end 230 skovbrande på over 30 hektar. Polen har den ældste og største urskov i Europa, mens Portugal er det EU-land, der forholdsmæssigt er hårdest ramt af skovbrande.