I 2012 gav Kontaktkomitéen taskforcen mandat til at gennemtænke OR's opgaver og funktioner i relation til den seneste udvikling i EU og rapportere tilbage herom. Endvidere skulle taskforcen undersøge forudsætningerne for en effektiv opfyldelse af disse opgaver samt kravene til OR om uafhængighed, effektivitet og troværdighed. Det er målet at kunne yde et passende og effektivt bidrag til fremtidige lovgivningsprocesser, muligvis med en rådgiverfunktion, der bygger på Kontaktkomitéens og dens medlemsorganisationers styrker og erfaringer.