EU's cookielov
Hvis du ønsker at besøge dette websted, meddeles det dig hermed i overensstemmelse med EU's direktiv 2009/136/EF, at der vil blive aktiveret en cookie, når du åbner systemet. Hvis du ikke kan godkende det, så gå ikke ind på webstedet. Den omtalte cookie bruges til at lagre din sprogpræference, men indeholder ingen personlige data. Den slettes efter ét år.

Om

 
Samarbejdet mellem de overordnede revisionsorganer (OR) i Den Europæiske Union og Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) finder først og fremmest sted inden for rammerne af kontaktkomitéstrukturen. Denne struktur udgøres af selve Kontaktkomitéen, der er sammensat af formændene for OR i EU og formanden for Revisionsretten, kontaktpersonerne, som udgør et aktivt netværk af faglige kontakter i hele Europa, samt arbejdsgrupperne, netværkene og taskforcerne om specifikke revisionsspørgsmål. 

Baggrund

Det første møde mellem formændene for OR i EU (dengang EØF) blev afholdt i 1960.
 
Siden da har formændene for OR samarbejdet i Kontaktkomitéen, der fungerer som et forum for debat om spørgsmål af fælles interesse. Da egne indtægter blev indført til finansiering af EU-budgettet sidst i 1960'erne, og Europa-Parlamentet dermed fik en større rolle i budgetspørgsmål, blev det stadig tydeligere, at EU havde behov for et uafhængigt organ for ekstern revision. Kontaktkomitéen bidrog til indførelsen af Revisionsretten og til kodificeringen af dens beføjelser i Bruxellestraktaten i 1975, hvad der førte til, at Revisionsretten blev oprettet i 1977. Kontaktkomitéen opfordrede Revisionsretten til at træde ind i komitéen i 1978 som dens 10. medlem.
 
Integrationen i Europa har udviklet sig siden Romtraktaten, og det har Kontaktkomitéens funktion også. I årenes løb er samarbejdet mellem OR i EU-medlemsstaterne og Revisionsretten blevet mere organiseret og institutionaliseret. Det afspejles også i de europæiske traktater, hvor der gradvis er blevet henvist mere eksplicit til et sådant samarbejde.
 
I sin oprindelige form fastsatte EF-traktaten, at Revisionsretten skulle foretage sin revision i "forbindelse" med OR i medlemsstaterne[1], mens Amsterdamtraktaten senere tilføjede, at "Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed". Senere igen opfordredes Revisionsretten i Nicetraktaten, erklæring 18 i slutakten, til at nedsætte et kontaktudvalg med OR i medlemsstaterne (som i virkeligheden allerede fandtes)[2].
 
Samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes OR og Revisionsretten er imidlertid ikke udelukkende en juridisk forpligtelse, men snarere en praktisk nødvendighed, som skyldes, at fællesskabsforvaltningen og de nationale forvaltninger er blevet stadig tættere forbundet. Den omfattende decentralisering af forvaltningen af EU's budget til de nationale myndigheder i medlemsstaterne og i modtagerlandene har bevirket, at tyngdepunktet i revisionen af EU's midler har flyttet sig til disse lande. Som følge heraf indførte traktaten et retsgrundlag for samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale overordnede revisionsorganer eller andre kompetente nationale revisionsorganer. I praksis yder de nationale overordnede revisionsorganer lokalt praktisk og logistisk støtte til Revisionsrettens revisorer og forsyner dem med specifik viden om det reviderede område.

Samarbejdet med OR i kandidatlande og potentielle kandidatlande

Kontaktkomitéen fremmer og letter samarbejdet mellem OR i kandidatlande og potentielle kandidatlande og EU-medlemsstater ved hjælp af en række initiativer, navnlig inden for rammerne af netværket af OR i kandidatlande og potentielle kandidatlande samt Revisionsretten. Formændene for disse OR deltager som observatører i møderne i Kontaktkomitéen, og Den Fælles Arbejdsgruppe om Revisionsaktiviteter, efterfølgeren til den tidligere Kontaktkomitéens Arbejdsgruppe vedrørende Kandidatlande, fremmer praktisk samarbejde i mindre målestok.

Samarbejdet med internationale organisationer

Repræsentanter for EUROSAI, den europæiske paraplyorganisation for de overordnede revisionsorganer, og INTOSAI, den verdensomspændende organisation, deltager i møder i Kontaktkomitéen og opfordres til at rapportere om deres organisationers udvikling og fremtidsplaner. Som andre eksempler på samarbejdet med EUROSAI kan nævnes fælles videreuddannelsestiltag og EUROSAI-medlemmers deltagelse i multilaterale aktiviteter igangsat i Kontaktkomitéens regi. Desuden deltager de individuelle OR i Kontaktkomitéen også i aktiviteter, som EUROSAI og INTOSAI afholder.


[1] I EF-traktatens artikel 188 C, stk. 3, hedder det: "Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder". Dette blev Amsterdamtraktatens artikel 248, stk. 3.
 
[2] I erklæring 18 hedder det: "Konferencen anmoder Revisionsretten og de nationale kontrolinstitutioner om at forbedre rammerne og betingelserne for deres samarbejde, dog således at de opretholder deres respektive autonomi. Revisionsrettens formand kan med henblik herpå nedsætte et kontaktudvalg med formændene for de nationale kontrolinstitutioner".
 
 
Dette websted forvaltes af Den Europæiske Revisionsret