Indledning

Covid-19-pandemien er en af de mest ødelæggende sundhedskriser, verden nogensinde har oplevet; den har givet og vedbliver at give betydelige konsekvenser for samfund, økonomier og enkeltpersoner overalt i verden. Hvad der begyndte som en sundhedskrise, udviklede sig hurtigt til en socioøkonomisk krise, udløst af indsatsen for at standse virusspredningen og redde liv. Den socioøkonomiske krise har ramt næsten alle områder af det offentlige og private liv.

Indvirkning og reaktion

Pandemien har haft en vidtrækkende og meget ødelæggende indvirkning på EU generelt og på de enkelte medlemsstater. Udviklingen har imidlertid været asymmetrisk, og tidsperspektivet for udviklingen har varieret meget på tværs af EU. Covid-19 udgør en trussel mod EU-borgernes liv og har desuden øget byrden bl.a. for medlemsstaternes offentlige sundhedssystemer. Krisen har også ført til et pludseligt tilbageslag i den økonomiske vækst.

På de fleste af de områder, der blev hårdt ramt af pandemien, har EU kun begrænsede beføjelser til at handle. Dette skyldes dels, at folkesundhed er et spørgsmål, der primært henhører under national suverænitet, dels, at der manglede et forudgående beredskab og enighed blandt medlemsstaterne om en fælles reaktion på krisen. Denne mangel på en koordineret tilgang førte til, at regeringerne ofte handlede indbyrdes uafhængigt i forbindelse med indførelse af forebyggende foranstaltninger og inddæmningsforanstaltninger, indkøb af udstyr og etablering af genopretningspakker og jobbevarelsesordninger, der skulle afbøde pandemiens socioøkonomiske konsekvenser.

Det lader dog til, at EU og medlemsstaterne efter en problemfyldt start har styrket deres samarbejdsindsats og derved dæmpet pandemiens socioøkonomiske virkninger. Med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU har de ikke kun udvist stor solidaritet, men også begivet sig ind på ukendt område for at håndtere pandemiens langsigtede udfordringer. Og dog er der ingen tvivl om, at covid-19 vil have en langvarig indvirkning på den måde, vi lever og arbejder på, herunder på behovet for mere og bedre samarbejde, eftersom virusser ikke respekterer nationale grænser.

Reaktion fra OR'erne i EU

En af krisens mange konsekvenser var, at den havde en betydelig indvirkning på de overordnede revisionsorganer (OR'er) i hele verden, og de OR'er, der er medlemmer af Kontaktkomitéen, er ingen undtagelse. Disse OR'er reagerede hurtigt på krisen, efterhånden som den udviklede sig, og besluttede at tildele væsentlige ressourcer - både umiddelbart og i de kommende år - til at vurdere og udføre revisioner af reaktionen på covid-19. I 2020 og 2021 offentliggjorde de over 150 beretninger, og over 200 revisionsaktiviteter er stadig i gang eller er planlagt og vil blive afsluttet i 2022 eller 2023.

 

I juli 2021 offentliggjorde Kontaktkomitéen et revisionskompendium om reaktionen på covid-19. Kompendiet beskriver pandemiens indvirkning og giver et overblik over de forskellige foranstaltninger, der er truffet som reaktion herpå. Desuden indeholder det resuméer af 17 relevante beretninger offentliggjort i 2020 af OR'erne i Belgien, Cypern, Tyskland, Letland, Litauen, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Sverige samt af Den Europæiske Revisionsret.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere og få yderligere oplysninger om den aktuelle situation på følgende websteder: