-->

Om os

Den Europæiske Revisionsret - fremmer gennemsigtigt og ansvarligt EU

Som EU-borger kan du regne med os.

Vi tilvejebringer fakta og tal, som kan bruges til at vurdere, om EU's lovgivning, programmer og politikker fungerer i praksis, også i dit land.

Vi kontrollerer, om EU leverer resultater

Som EU's eksterne revisor er vi den eneste EU-institution, der uafhængigt undersøger, hvad der i praksis foregår i EU, i medlemsstaterne og udenfor. Når vi undersøger og vurderer EU's politikker og programmer, stiller vi tre spørgsmål:

  • Hvilke mål skulle de opfylde?
  • Opfyldte de deres mål?
  • Gav de valuta for pengene?

Vores uafhængige revisionsberetninger og analyser formidler nyttige erfaringer og bidrager til at identificere bedste praksis på alle niveauer.

Vi giver også en objektiv vurdering af, om EU-budgettet anvendes på en lovlig og formelt rigtig måde. Vi fremmer forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og solid ansvarlighed. Vi afgiver også udtalelser om forslag til lovgivning, som der kan trækkes på i lovgivningsprocessen.

Mere om Den Europæiske Revisionsret

Hvem vi er

Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Revisionsretten blev oprettet i 1977 og er en af EU's syv institutioner. Vi har til huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 personer fra alle EU's medlemsstater som revisorer, støttepersonale og administrativt personale. Vi fungerer som et kollegialt organ med 27 medlemmer, et fra hver medlemsstat.

Hvad vi gør

Vores revisorer kontrollerer, at EU fører sit regnskab hensigtsmæssigt og anvender sine finansielle regler korrekt. De kontrollerer også, at EU's politikker og programmer opfylder de tilsigtede mål og giver valuta for pengene.

Vores arbejde medvirker til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og fremme ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og succeser og yder vejledning til EU's politiske beslutningstagere og lovgivere.

Vi fremlægger vores bemærkninger og anbefalinger for Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og de nationale regeringer og parlamenter såvel som den brede offentlighed.

Vores arbejdsprogram

Vi udvælger vores opgaver uafhængigt på grundlag af en vurdering af de væsentligste risici i forhold til EU's udgifter og gennemførelsen af dets politikker. Når vi fastlægger vores arbejdsprogram, tager vi også hensyn til den potentielle offentlige interesse for vores arbejde og dets sandsynlige effekt.

Vi tager under udvælgelsesprocessen hensyn til forslag fremsat af de andre institutioner, og navnlig af Europa-Parlamentet. Vi henvender os hvert år til alle EP-udvalg for at indhente forslag og idéer. EP's Udvalgsformandskonference fremsender disse bidrag til os.

Den brede vifte af emner, som vores revisionsarbejde dækker, gør det muligt for os at levere uafhængige, evidensbaserede, objektive beretninger om centrale spørgsmål for EU's fremtid. Vi fremhæver det, der fungerer godt, og påpeger det, der ikke gør det. På den måde bidrager vi til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og bæredygtighed.

Decharge for EU-budgettet

Vores arbejde udgør et vigtigt grundlag for den årlige meddelelse af decharge, som er den procedure, hvor Parlamentet efter henstilling fra Rådet afgør, om Kommissionen har gennemført det foregående års budget på tilfredsstillende vis. Europa-Parlamentets afgørelse om meddelelse af decharge fører til den formelle afslutning af Kommissionens regnskaber for et givet år.

Når EP træffer afgørelse om at meddele, udsætte eller nægte decharge, tager den hensyn til Kommissionens integrerede rapporter om regnskab og ansvarlighed sammen med vores årsberetning og relevante særberetninger.

Under de offentlige høringer om decharge svarer de relevante kommissærer på spørgsmål fra EP's budgetkontroludvalg (CONT).

Formålet med vores arbejde

Vi fremlægger vores revisionsresultater for EP's udvalg og delegationer og navnlig for CONT-udvalget. Dette giver os mulighed for at drøfte vores revisionsresultater og anbefalinger med Parlamentet under tilstedeværelse af Kommissionen eller andre reviderede organer. Vi præsenterer også resultaterne af vores arbejde direkte for Rådet. Vores medlemmer rejser regelmæssigt til deres respektive medlemsstater for at præsentere vores publikationer for de nationale parlamenter og andre nationale myndigheder.

Vores beretninger identificerer både mangler og god praksis med hensyn til, hvordan EU's politikker og programmer udformes og gennemføres i praksis. Hvor det er nødvendigt, anbefaler vi også ændringer. Kommissionen, Parlamentet og Rådet og de nationale og regionale myndigheder i medlemsstaterne kan anvende vores arbejde til at foretage forbedringer. Forbedringerne kan være ændringer af lovgivning eller bestemmelser, bedre vejledning eller en ny tilgang til gennemførelse af politikker eller programmer. Med tiden accepteres 90 % af vores anbefalinger fuldt ud eller delvist. Under 5 % forkastes.

Vores revisioner

Forvaltningsrevisioner

Vores forvaltningsrevisioner vurderer effektiviteten, produktiviteten og sparsommeligheden i EU's politikker og programmer og undersøger, om principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning er blevet anvendt i forbindelse med EU's indtægter og udgifter. Revisionerne dækker en lang række emner, men har især fokus på den bæredygtige anvendelse af naturressourcer, vækst og inklusion, migration, sikkerhed og global udvikling, det indre marked og et ansvarligt og produktivt EU. Resultaterne af vores forvaltningsrevision offentliggøres i særberetninger.

I forbindelse med en forvaltningsrevision vurderer vi forskellige aspekter af processen i de offentlige interventioner, bl.a. input (de finansielle, menneskelige, materielle og organisatoriske ressourcer samt de reguleringstiltag, som kræves til gennemførelsen af programmet), output (programmets produkter), resultater (programmets umiddelbare indvirkning på de direkte adressater eller modtagere) og effekt (de langsigtede ændringer i samfundet, som kan tilskrives EU-foranstaltningen).

Revisionsprocessens faser

Vores forvaltningsrevisioner er ofte komplekse og tekniske og kræver betydelige ressourcer. Processens vigtigste skridt er:

  • Flerårig og årlig programmering: fastlæggelse af revisionsprioriteter på grundlag af risiko- og politikanalyser samt udvælgelse af revisionsopgaver i overensstemmelse hermed. Dette omfatter en vurdering af gennemførligheden af et forslag til en revisionsopgave og dets sandsynlige effekt. Hvert år foretager vi mellem 35 og 45 forvaltningsrevisioner.
  • Revisionsplanen: fastlæggelse af detaljerede revisionstrin, som skal sikre, at processen er produktiv og effektiv, og fastsættelse af revisionens specifikke omfang og metode, ressourceplanlægning og milepæle.
  • Revisionsarbejdet i marken: indhentning af direkte revisionsbevis på stedet fra EU's institutioner, agenturer og decentrale organer, nationale og regionale myndigheder i medlemsstaterne og andre modtagere af EU-midler.
  • Afklaringsprocedure med den reviderede enhed: faktatjekning med det reviderede organ og bekræftelse af revisionsresultaternes kvalitet.
  • Rapportering: indarbejdelse af revisionsresultater, konklusioner og anbefalinger i en beretning med den reviderede enheds svar. Alle vores beretninger er offentligt tilgængelige.
  • Opfølgning: efter tre år kontrolleres det, i hvilket omfang anbefalingerne er blevet gennemført.

Revisioner med henblik på en revisionserklæring

Vores revisionserklæring er en årlig finansiel og juridisk-kritisk revision, hvori vi undersøger, om EU's regnskaber er rigtige, og om de underliggende transaktioner er formelt rigtige. Resultater og konklusioner offentliggøres i vores årsberetninger. Vi undersøger overvågnings- og kontrolsystemer for at fastslå, om de inkasserede indtægter og afholdte betalinger i regnskabsåret er i overensstemmelse med de gældende retlige og reguleringsmæssige rammer.

Detaljerede test af en repræsentativ stikprøve på flere hundrede transaktioner udføres på tværs af alle udgiftsprogrammer og medlemsstater og anvendes til at give specifikke vurderinger af EU-budgettets forskellige områder.

Vi anslår også en fejlforekomst for EU-budgettet som helhed og for de specifikke vurderinger på dette grundlag, forudsat at stikprøverne på hvert udgiftsområde er store nok. Disse fejlfrekvenser beregnes ved anvendelse af statistiske metoder. De angiver sandsynligheden for regelstridige udgifter og er ikke tænkt som punktestimater. Endelig bør vores skøn over fejlforekomsten for regelstridige udgifter ikke sidestilles med svig.

Standarder

Vi udfører vores revisioner i overensstemmelse med de internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI'erne), som er udstedt af INTOSAI, den internationale organisation for overordnede revisionsorganer. Principperne og detaljerne i Revisionsrettens revisionstilgang er fastsat i en række håndbøger, standarder og retningslinjer, som anvender de internationale standarder på den specifikke EU-revisionskontekst. De hjælper vores revisorer med at yde professionelt arbejde af høj kvalitet og med at arbejde produktivt og effektivt.

Vores publikationer

Revisionsberetninger

Særberetninger

Særberetninger redegør for resultaterne af udvalgte forvaltningsrevisioner vedrørende specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål, der strækker sig over adskillige år.

Årsberetninger

Vores årsberetninger indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk revision vedrørende Den Europæiske Unions budget og Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) budget. De indeholder de årlige revisionserklæringer og dækker aspekter ved budgetforvaltning og performance. Vi udarbejder også særlige årsberetninger om EU's 41 agenturer, decentrale organer og fællesforetagender.

Udtalelser

Udtalelser fremsættes på anmodning af andre EU-institutioner. De indeholder vores vurdering af lovforslag under behandling, som vil have en væsentlig indvirkning på EU's økonomiske forvaltning.

Analysedokumenter

Analyser er publikationer baseret på vores kumulerede viden og erfaring. De dækker forskellige EU-relaterede emner vedrørende politik og forvaltning, og de har forskellige mål. De kan indeholde generelle beskrivelser baseret på vores offentliggjorte revisioner - ofte fra et tværgående perspektiv - men vi kan også bruge dem til at analysere områder eller spørgsmål, vi ikke har revideret endnu, eller til at fastslå kendsgerninger om specifikke emner eller problemer.

Indtil september 2019 var vores analysepublikationer kendt som horisontale analyser, briefingpapirer og kortfattede sagsgennemgange. De er nu alle blevet omdøbt "Analyser", men kan stadig findes under deres tidligere titler.

Orienteringer om kommende revisioner

Orienteringer om kommende revisioner (tidligere kaldet baggrundspapirer) giver oplysninger baseret på det forberedende arbejde, der er udført før en planlagt revisionsopgave. Hensigten er, at de skal være en informationskilde for personer med interesse i de politikker eller programmer, der revideres.

Vores revisioner

Hvordan udføres selve revisionsarbejdet?

Processens vigtigste skridt er:

• Programmering: fastlæggelse af flerårige og årlige revisionsprioriteter på grundlag af risiko- og politikanalyser samt udvælgelse af revisionsopgaver i overensstemmelse hermed.

• Revisionsplanlægning: fastlæggelse af detaljerede trin, som skal sikre at processen er produktiv og effektiv, og fastsættelse af revisionens specifikke omfang og metode, ressourceplanlægning og milepæle.

• Revisionsarbejdet i marken: indhentning af direkte revisionsbevis på stedet i EU's institutioner, agenturer og decentrale organer, nationale og regionale administrationer i medlemsstaterne og andre modtagere af EU-midler. Revisionerne gennemføres ved anvendelse af en række metoder såsom gennemgang af dokumenter og rapporter, direkte spørgeteknikker såsom interview, ekspertpaneler og undersøgelser samt analyseprocedurer som f.eks. multikriterieanalyser og benchmarking. De reviderede organer skal fremsende alle de dokumenter eller oplysninger, som vores revisorer finder nødvendige for revisionen.

• Afklaring med den reviderede enhed: faktatjekning med det reviderede organ og bekræftelse af revisionsresultaterne. Fakta og revisionsresultater afklares i flere faser, bl.a., hvor det er relevant, med det reviderede organ i medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer.

• Rapportering: indarbejdelse af revisionsresultater, konklusioner og anbefalinger i en beretning med de(n) reviderede enhed(er)s svar. Alle vores beretninger offentliggøres.

• Opfølgningsarbejde: vurdering af, i hvilket omfang de(n) reviderede enhed(er) har gennemført anbefalinger, generelt senest tre år efter, at revisionen er afsluttet.

Hvor længe varer jeres revisioner?

Vores tidsplan er som aftalt med Europa-Parlamentet at afslutte vores udvalgte revisioner på 13 måneder, fra vedtagelsen af den detaljerede planlægning til beretningen vedtages. I betragtning af alle de ovennævnte skridt, finder vi dette yderst tidseffektivt, især fordi vores beretninger også skal offentliggøres på 23 EU-sprog.

Hvad betyder "forvaltningsrevision"?

Vores forvaltningsrevisioner vurderer effektiviteten, produktiviteten og sparsommeligheden i EU's politikker og programmer og undersøger, om principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning er blevet anvendt i forbindelse med EU's indtægter og udgifter. Revisionerne dækker en lang række emner og har især fokus på den bæredygtige anvendelse af naturressourcer, vækst og inklusion, migration, sikkerhed og global udvikling, det indre marked og et ansvarligt og produktivt EU, som giver europæisk merværdi.

Hvordan udvælger I jeres revisionsopgaver?

Vi udvælger vores revisionsopgaver uafhængigt ved hjælp af en stringent årlig udvælgelses- og prioriteringsproces på grundlag af en risikovurdering, som dækker alle EU's politikker og hele EU-budgettet. Vi tager også hensyn til input fra institutionelle interessenter, f.eks. Europa-Parlamentet.

Vi vedtager desuden flerårige strategier med henblik på at gennemføre langsigtede prioriteter vedrørende både revisionsområder og -metoder og vores interne struktur.

Hvilken ekspertise har Revisionsretten til at udføre specialiserede revisioner? Gør I brug af eksperter udefra?

Vores revisorer kommer fra både den offentlige og den private sektor og har en bred faglig baggrund og erfaring inden for bl.a. regnskabsvæsen, finansiel forvaltning, intern og ekstern revision, jura og økonomi. Når vi har brug for yderligere indsigt i et særligt politikområde, f.eks. banktilsyn, rekrutterer vi specialister.

Vi benytter desuden eksterne eksperter, som vi drøfter vores revisionsplanlægning og risikoanalyser med, og som også kan bidrage til udvalgte revisioners og analysers udformning og performance.

I medlemsstaterne skal visse revisioner også udføres i samarbejde med de nationale overordnede revisionsorganer (OR'er), og deres revisorer kan tilslutte sig vores team.

Hvorfor udfører I revisioner adskillige år efter gennemførelsen af en politik eller et program?

Vi mener, at det er vigtigt, at EU-politikkerne når deres tilsigtede målsætninger, og at udgiftsprogrammerne giver valuta for pengene. Vi er nødt til at tage højde for, at det tager tid, at projekterne gennemføres og viser de første resultater. Dette kan i nogle tilfælde, afhængig af politikken og programmet, tage adskillige år. Det er derfor, at de fleste af vores revisioner og analyser er efterfølgende analyser. Ellers kan vi ikke basere vores vurdering på et revisionsbevis.

Hvordan garanterer I, at jeres revisioner er uafhængige og objektive?

Vores revisioner udføres i overensstemmelse med normerne for kvalitetskontrol, som er fastlagt af INTOSAI, Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder. Vores revisorer er underlagt INTOSAI's adfærdskodeks. De må bl.a. ikke være under indflydelse af forhold eller påvirkninger, som kan kompromittere, eller opfattes som kompromitterende for, deres faglige dømmekraft, og skal handle på en upartisk og objektiv måde.

På samme måde kræver traktaten, at vores medlemmer udfører deres opgaver helt uafhængigt. Dette betyder, at de hverken må søge eller modtage instruktioner fra nogen ekstern kilde, de skal afstå fra enhver handling, som er uforenelig med deres opgaver, og de må ikke udøve nogen anden erhvervsmæssig virksomhed, hverken lønnet eller ulønnet. Hvis de overtræder disse betingelser, kan Domstolen afsætte dem fra embedet.

Hvad sker der med jeres anbefalinger, når en beretning er offentliggjort?

Resultaterne af vores arbejde kan anvendes af Europa-Kommission, Parlamentet, Rådet, nationale parlamenter og myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at foretage forbedringer af den måde, hvorpå EU-politikker og -programmer gennemføres i praksis. Forbedringerne kan være ændringer af lovgivning eller bestemmelser, bedre vejledning eller en ny tilgang til gennemførelse af politikker eller programmer. Med tiden accepteres ca. 90 % af vores anbefalinger fuldt ud eller delvist. Under 5 % forkastes.

Følger I op på dem?

Ja. Efter tre år kontrollerer vi normalt, i hvilket omfang vores anbefalinger er blevet gennemført.

Kan I håndhæve jeres anbefalinger?

Vores opgave er snarere at yde rådgivning via vores anbefalinger end at håndhæve dem.

Hvis vores revisioner konstaterer, at midler er blevet udbetalt uretmæssigt og skal inddrives, har Kommissionen midlerne til at håndhæve dette, også når der er tale om EU-udgiftsprogrammer gennemført af medlemsstaternes myndigheder.

Når vi identificerer tilfælde af formodet svig, henviser vi sagen til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som har sine egne eksperter. OLAF har andre kompetencer end revisorerne, og vi opfatter adskillelsen som en måde at anvende disse kompetencer optimalt på. OLAF undersøger sagerne og henviser dem, afhængig af udfaldet, til de nationale retsforfølgende myndigheder.

Vi følger senere op på, hvilke korrigerende foranstaltninger Kommissionen og OLAF har truffet, eller om disse sager, afhængig af udfaldet af de nationale retsforfølgende myndigheders undersøgelser, har ført til retlige indgreb.

Vores medlemmer og vores samarbejde med andre

Hvordan udnævnes Revisionsrettens medlemmer?

Revisionsrettens medlemmer udnævnes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og efter, at de først er blevet udpeget af regeringen i deres respektive medlemsstater. Medlemmerne udnævnes for en periode på seks år, som kan fornyes. De skal udføre deres opgaver i fuldstændig uafhængighed og i Den Europæiske Unions almene interesse.

Deltager medlemmerne i revisionsarbejdet?

Ja. Samtidig med at de er en del af Revisionsrettens kollegium, arbejder medlemmerne i en af de fem afdelinger, som hver især er specialiseret i forskellige politikområder. Disse afdelinger vedtager revisionsberetninger og udtalelser.

De enkelte medlemmer har også ansvaret for specifikke opgaver, primært inden for revision. Revisionsarbejdet, som resulterer i en beretning, udføres af afdelingernes revisorer. Medlemmet forelægger beretningen for afdelingen og/eller for hele kollegiet med henblik på vedtagelse og derefter for Europa-Parlamentet og andre relevante institutionelle interessenter samt medierne.

Hvordan samarbejder I med Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter?

Det, at vi fastlægger og gennemfører vores arbejdsprogram i fuldstændig uafhængighed, betyder ikke, at vi arbejder i et tomrum. Det forhindrer os heller ikke i at række ud til vores institutionelle partnere med henblik på at høre, hvilke oplysninger de har brug for. Vi har udviklet et tæt forhold til Europa-Parlamentet for at modtage forslag til revisionsområder så tidligt som muligt i planlægningsprocessen. Vi lytter også til Rådet, som er talerør for medlemsstaterne, og skam også til parlamenterne i medlemsstaterne. I de seneste år har vi modtaget et betydeligt antal forslag, som var meget nyttige, og som vi har reageret på.

Vi er naturligvis også løbende i dialog med Europa-Kommissionen, som er den institution, der hovedsagelig har ansvaret for gennemførelsen af vores anbefalinger.

Hvordan samarbejder I med medlemsstaternes revisionsorganer?

Vi har et meget tæt samarbejde med de overordnede revisionsorganer (OR'erne) i EU-medlemsstaterne, i forbindelse med EU-Kontaktkomitéen og via bilaterale kontakter.

Revisorer fra EU's OR'er kan ledsage os, når vi udfører revisionsarbejde på stedet i deres medlemsstat.

Vi udveksler også oplysninger og erfaringer via vores medlemsskab af EUROSAI og INTOSAI, henholdsvis den europæiske og den internationale organisation af overordnede revisionsmyndigheder.

Tager I andres arbejde i betragtning i jeres revisionsarbejde?

Ja. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne har styrket deres interne kontroller væsentligt i de seneste år, så vi kan forlade os mere på disse kontroller i forbindelse med vurderingen af udgifternes formelle rigtighed. Vi er for øjeblikket ved at pilotteste en attestationstilgang for vores årlige revisionserklæring vedrørende samhørighedspolitikken.

Dette medvirker til at fremme ansvarlighed og yderligere forbedre forvaltningen af EU's finanser. Vi agter at udvide denne tilgang til alle de områder af EU-budgettet, hvor de nødvendige betingelser er opfyldt, og hvor en sådan tilgang er omkostningseffektiv.

Vores årsberetning

Hvad er Den Europæiske Revisionsrets rolle med hensyn til EU-budgettet?

Hvert år kontrollerer vi EU-regnskabet og afgiver en erklæring om to forhold: om regnskabet er rigtigt, dvs. nøjagtigt og pålideligt, og om det kan konstateres, at penge er modtaget eller udbetalt i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler.

Dette danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.

Er det rigtigt, at Revisionsretten aldrig har godkendt EU's regnskaber?

Nej. Vi har godkendt regnskabet som rigtigt (afgivet en "blank erklæring") for hvert eneste regnskabsår siden 2007. Det betyder, at vi konkluderede, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af EU's finansielle stilling og af regnskabsårets resultater.

Ud over vores erklæring om regnskabets rigtighed skal vi også - på grundlag af vores revisionsarbejde - afgive en erklæring om, hvorvidt de underliggende betalinger er blevet afholdt i overensstemmelse med de gældende regler.

Vores skøn over fejlforekomsten i den reviderede population er et af de elementer, som vi baserer vores erklæring på. Betalinger betragtes som fejlbehæftede, hvis penge ikke burde have været udbetalt fra EU-budgettet, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse EU-reglerne.

I de seneste år er den anslåede fejlforekomst i betalingerne faldet: 2014: 4,4 %, 2015: 3,8 %, 2016: 3,1 %, 2017: 2,4 %, 2018: 2,6 %. Endvidere var en stor del af de reviderede udgifter siden 2016 ikke væsentlig fejlbehæftede. Vi har derfor afgivet en "erklæring med forbehold" siden da.

Hvad betyder det, når en erklæring er "blank/med forbehold/afkræftende"?

En "blank" erklæring betyder, at tallene giver et retvisende billede, og at reglerne for regnskabsaflæggelse er overholdt.

En erklæring "med forbehold" betyder, at revisorerne ikke kan afgive en blank erklæring, men at de konstaterede problemer ikke er gennemgribende, dvs. ikke forekommer i hele populationen.

En "afkræftende" erklæring betyder, at der er udbredte problemer.

Hvad er en "væsentlig fejlforekomst"?

I revisionsterminologien er en fejlforekomst væsentlig, når den kan forventes at påvirke de beslutninger, brugerne af regnskaberne og revisionsberetningen træffer. Både vi og Kommissionen anvender en væsentlighedstærskel på 2 %.

Hvis f.eks. den anslåede fejlforekomst var på 2 % betyder det så, at ca. 3 milliarder i EU-midler er blevet spildt?

Nej. Denne opfattelse kan være misvisende, for der er en vigtig forskel mellem "fejl" og "spild". Under vores revision undersøger vi, om EU-midlerne er blevet brugt til de fastsatte formål, om de afholdte omkostninger er beregnet korrekt, og om støttebetingelserne er opfyldt. Det er det, fejforekomsten henviser til.

Nogle af fejlene vedrører betalinger, hvor støttebetingelserne ikke var opfyldt, f.eks. hvor landbrugere havde indsendt ukorrekte arealangivelser, eller en virksomhed havde fået forskningsstøtte, fordi den var klassificeret som SMV, selv om den var 100 % ejet af et stort selskab. I sådanne tilfælde kan EU-midlerne godt have haft en positiv effekt og gjort gavn, selv om betingelserne for deres anvendelse ikke fuldt ud var overholdt.

Til gengæld kan der godt være tale om spild i forbindelse med lovlige og formelt rigtige udgifter, f.eks. når der bliver bygget havneinfrastruktur, uden at der tages hensyn til de fremtidige fragtbehov.

Er de fejl I konstaterer udtryk for svig?

Nej, i langt de fleste tilfælde er der ikke tale om svig. Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Selv om det kan være svært at påvise svig under almindelige revisionshandlinger, konstaterer vi hvert år under vores revision tilfælde af formodet svig.

I 2018 konstaterede vi 9 sager med mistanke om svig i de ca. 728 transaktioner, vi gennemgik (13 sager i 2017). Alle disse sager henvises til OLAF, Den Europæiske Unions Kontor for Bekæmpelse af Svig.

Hvorfor er antallet af konstaterede tilfælde af formodet svig så lavt i jeres årsberetning?

Vi søger ikke efter svig; det er ikke vores rolle som EU's eksterne revisor. Når vi har mistanke om svig, informerer vi OLAF, Den Europæiske Unions Kontor for Bekæmpelse af Svig. OLAF undersøger sagerne og henviser dem, afhængig af udfaldet, til de nationale retsforfølgende myndigheder.

Vi følger senere op på, hvilke korrigerende foranstaltninger Kommissionen og OLAF har truffet, eller om disse sager, afhængig af udfaldet af de nationale retsforfølgende myndigheders undersøgelser, har ført til retlige indgreb.

Hvorfor reviderer I ikke alle medlemsstater i forbindelse med jeres årsberetning?

Vores revision vedrører EU-budgettet og Kommissionens forvaltning af det, og formålet er ikke at indsamle oplysninger om de enkelte medlemsstater. På basis af vores revisioner med henblik på revisionserklæringen afgiver vi derfor en erklæring om den formelle rigtighed af EU's indtægter og udgifter som helhed. Dette forklarer, hvorfor ikke alle medlemsstater, i det mindste på nogle budgetområder, er medtaget i vores stikprøve hvert år.

Samtidig giver vi via vores specifikke vurderinger mere detaljerede oplysninger om de vigtigste udgiftsområder på årsbasis. ​