Den Europæiske Revisionsret er Unionens eksterne revisor.
Revisionsrettens kollegium består af ét medlem fra hver medlemsstat og støttes af ca. 900 ansatte fra alle EU-medlemsstater.
Vores opgave
Gennem vores uafhængige, professionelle og virkningsfulde revisionsarbejde at vurdere EU-foranstaltningernes sparsommelighed, effektivitet, produktivitet, lovlighed og formelle rigtighed med henblik på at forbedre ansvarligheden, gennemsigtigheden og den økonomiske forvaltning og dermed øge borgernes tillid og reagere effektivt på EU's nuværende og fremtidige udfordringer.
Vores vision
Vi sigter mod at indtage en førende position inden for offentlig revision og at bidrage til en mere robust og bæredygtig Europæisk Union, der værner om de værdier, som den bygger på.
Vores arbejde bygger på følgende værdier:
Uafhængighed
Vi udfører vores arbejde uden at blive påvirket af forhold, der kan kompromittere eller anses for at kompromittere vores faglige vurdering.
Integritet
Vi agerer redeligt, pålideligt og udelukkende i EU's offentlige interesse og sigter mod at gå foran med et godt eksempel i vores faglige arbejde og via den måde, vi forvalter vores institution på.
Objektivitet
Vi er upartiske og uvildige og baserer vores revisionskonklusioner på tilstrækkelig, relevant og pålidelig dokumentation.
Gennemsigtighed
Vi formidler vores revisionsresultater i klare, fyldestgørende og let tilgængelige beretninger, der offentliggøres på alle EU-sprog, under overholdelse af kravene om fortrolighed og databeskyttelse.
Professionalisme
Vi erhverver, udvikler og opretholder det højeste niveau af viden, ekspertise og færdigheder inden for både offentlig revision og EU's økonomiske forvaltning og politikforvaltning i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder.