Den Europæiske Revisionsret konkluderer i sin årsberetning for 2018, der offentliggøres i dag, at EU-regnskabet giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling. For tredje år i træk tager revisorerne kun enkelte forbehold i deres erklæring om den formelle rigtighed af de finansielle transaktioner, der ligger til grund for regnskabet. Dette afspejler det forhold, at en stor del af EU's 2018-udgifter ikke var væsentlig fejlbehæftede, og at der ikke længere er gennemgribende fejl på udgiftsområderne. Der er dog fortsat udfordringer på udgiftsområder med høj risiko, f.eks. landdistriktsudvikling og samhørighedspolitik, siger revisorerne.
"Takket være forbedringer i den økonomiske forvaltning opfylder EU nu høje standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed, når det drejer sig om at bruge offentlige penge. Vi forventer, at den nye Kommission og medlemsstaterne vil fortsætte denne linje," siger Revisionsrettens formand, Klaus-Heiner Lehne. "Starten af en ny valgperiode og en ny finansiel programmeringsperiode åbner op for nye muligheder. De politiske beslutningstagere bør gribe disse muligheder og fokusere EU's politikker og udgifter på levering af resultater og merværdi."
Det samlede omfang af uregelmæssigheder i EU-udgifterne er forblevet stabilt inden for det interval, der blev konstateret de to foregående år. Revisorernes skøn over fejlforekomsten i 2018-udgifterne er 2,6 % (2,4 % i 2017 og 3,1 % i 2016). Fejlene blev hovedsagelig fundet på udgiftsområder med høj risiko, f.eks. landdistriktsudvikling og samhørighedspolitik, hvor betalinger fra EU-budgettet foretages for at godtgøre udgifter, som støttemodtagerne har afholdt. Disse udgiftsområder er omfattet af komplekse regler og kriterier for støtteberettigelse, hvilket kan føre til fejl.
Med nye ledere i EU-institutionerne og efter valget til Europa-Parlamentet i år står EU ved en vigtig skillevej - og må gøre brug af det aktuelle momentum til at levere resultater, siger revisorerne. EU-budgettet udgør kun knap 1 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst tilsammen, så det er afgørende, at EU-udgifterne ikke blot overholder reglerne, men også leverer resultater.
Revisorerne fremhæver også de udfordringer for EU's budgetmæssige og økonomiske forvaltning, der har særlig relevans for den nye langsigtede budgetcyklus. Medlemsstaternes absorption af midler fra EU's struktur- og investeringsfonde, der udgør næsten halvdelen af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), er fortsat lav trods et øget momentum og betydeligt flere betalingsanmodninger i 2018. Kommissionen bør træffe foranstaltninger til at undgå, at der ved starten af den nye FFR (2021-2027) kommer unødigt pres på betalingsbevillingerne som følge af forsinkede anmodninger fra den nuværende FFR. Stigningen i garantier med støtte fra EU-budgettet (92,8 milliarder euro ved udgangen af 2018) øger endvidere budgettets risikoeksponering, hvilket Kommissionen vil skulle forholde sig til under den nye FFR.