EU's regnskaber for regnskabsåret 2020 giver et "retvisende billede" og indtægterne var uden fejl, men betalingerne er fortsat behæftet med for mange fejl. Sådan lyder konklusionen på Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for regnskabsåret 2020, som offentliggøres i dag. Revisorerne har afgivet en afkræftende erklæring om udgifterne for andet år i træk. De har også identificeret risici og udfordringer vedrørende den forsvarlige økonomiske forvaltning af de EU midler, der stilles til rådighed som reaktion på coronaviruskrisen.
Revisorerne konstaterede, at det samlede omfang af uregelmæssigheder i EU-udgifterne blev liggende stabilt på 2,7 % i 2020 (2019: 2,7 %). Mere end halvdelen af de reviderede udgifter i 2020 (59 %) betragtes af revisorerne som udgifter med høj risiko, og de er steget sammenlignet med 2019 (53 %) og tidligere år. Reglerne og støtteberettigelseskriterierne for denne type udgifter er ofte komplekse, hvilket øger sandsynligheden for fejl. Udgifterne med høj risiko indeholder fortsat en væsentlig fejlforekomst, denne gang på 4,0 % (2019: 4,9 %). Som året før har revisorerne derfor konkluderet, at fejlforekomsten i denne store udgiftskategori er gennemgribende, og afgivet en afkræftende erklæring om EU's udgifter for 2020.
I 2020 blev der indberettet seks tilfælde af mistanke om svig som følge af revisionsarbejdet - færre end i 2019, hvor der blev indberettet ni tilfælde. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har indledt undersøgelser vedrørende dem alle.
"I lyset af de store udfordringer, der venter os, bør vi være endnu mere opmærksomme på EU's finansielle soliditet," siger Klaus-Heiner Lehne, Revisionsrettens formand. "EU kommer til at bruge betydeligt flere midler i de kommende syv år end i den foregående programperiode. De 27 medlemsstater nåede til enighed om et covid-19-genopretningsprogram, som vil blive finansieret gennem udstedelse af offentlig gæld. Denne beslutning markerer et vigtigt skift i EU's finanser. Det indebærer et åbenbart behov for effektiv kontrol af, hvordan EU's penge bruges, og om de forventede resultater nås."
EU's reaktion på covid-19-pandemien vil få en betydelig effekt på EU's finanser: I den finansielle periode 2021-2027 vil den samlede tildeling af midler fra instrumentet Next Generation EU (NGEU) og den flerårige finansielle ramme (FFR) beløbe sig til 1 824 milliarder euro, hvilket er næsten det dobbelte af udgifterne under den foregående FFR-periode. På denne baggrund påpeger revisorerne risikoen ved, at gennemførelsen af fondene med delt forvaltning er kommet sent i gang i den finansielle periode 2021-2027. En forsinket start påvirkede også gennemførelsen af fondene i den finansielle periode 2014-2020.
Revisionsretten påpeger, at medlemsstaternes absorption af midlerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) er fortsat med at være langsommere end planlagt. Ved udgangen af 2020, der var det sidste år i den 7-årige budgetperiode, var kun 55 % af den aftalte EU-finansiering for perioden 2014-2020 blevet udbetalt. Dette har øget de uindfriede forpligtelser, som ved udgangen af 2020 nåede 303,2 milliarder euro, hvilket svarer til næsten to årsbudgetter. Revisorerne bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Mens Finland f.eks. havde absorberet 79 % af sin samlede tildeling ved udgangen af 2020, havde de tre medlemsstater, hvor absorptionsgraden var lavest (Italien, Kroatien og Spanien), kun anvendt ca. 45 % af de midler, der var indgået forpligtelser for.
Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. Revisorerne bemærker, at EU's regnskaber viste et tilgodehavende fra Det Forenede Kongerige på 47,5 milliarder euro baseret på de gensidige forpligtelser, der er fastsat i udtrædelsesaftalen.