EU tager del i den globale indsats for at reducere drivhusgasemissioner og sigter mod en reduktion af emissionerne på 20 % inden 2020, på 40 % inden 2030 og på 80-95 % inden 2050.
Kommissionen er ansvarlig for at revidere de data, som medlemsstaterne rapporterer om de aktuelle og forventede emissioner, og for at foreslå EU-politikker og -foranstaltninger, som skal bidrage til at nå reduktionsmålene.
Vi konstaterede, at EU's emissionsdata rapporteres behørigt, men at EU har behov for mere viden om fremtidige reduktioner af drivhusgasemissioner.
Vi fremsætter anbefalinger, som har til formål at forbedre Kommissionens revisionsproces vedrørende data om drivhusgasemissioner for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og rammerne for fremtidige emissionsreduktioner.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF.