Hvert år vedtager Europa-Parlamentet og Rådet et årligt EU-budget som del af et mere langsigtet budget, der er vedtaget for en periode på syv år (kaldet "den flerårige finansielle ramme" eller FFR). Den nuværende FFR dækker perioden 2021-2027 og beløber sig til i alt over 1 200 milliarder euro, hvilket er under 2 % af EU-medlemsstaternes offentlige udgifter. Der foretages ikke blot betalinger fra EU's almindelige langsigtede budget, men også fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er et enkeltstående midlertidigt finansielt instrument (under NextGenerationEU), der blev oprettet for at fremme genopretningen og reformerne efter coronapandemien. For perioden 2021-2026 har dette instrument stillet finansiel støtte på næsten 600 milliarder euro til rådighed for medlemsstaterne.
Under den nuværende FFR finansieres hovedparten af EU-budgettet (ca. 45 %) via beløb, som medlemsstaterne bidrager med på grundlag af deres bruttonationalindkomst. De betaler også bidrag baseret på moms (ca. 10 %) og told (ca. 10 %) og et bidrag baseret på plastemballageaffald (ca. 3 %). Desuden udgøres en betydelig andel af EU's indtægter (ca. 18 %) af lån, som er optaget for at finansiere den finansielle støtte til medlemsstaterne under NGEU.
EU-midler udbetales til støttemodtagere enten som enkeltbetalinger/årlige trancher eller som en række betalinger under flerårige udgiftsordninger. De største andele af EU's FFR-budget går i øjeblikket til:
- "Naturressourcer og miljø" (ca. 34 %): Dette omfatter EU's klimaindsats og den fælles landbrugspolitik
- "Samhørighed, resiliens og værdier" (ca. 30 %): Dette omfatter investeringer i regional vækst og transport
- "Det indre marked, innovation og det digitale område" (ca. 14 %): Dette omfatter støtte til forskning og udvikling inden for forskellige sektorer og Horisont Europa-programmet
- "Naboområder og verden" (ca. 10 %): Dette kaldes også "Et globalt Europa" og omfatter hovedsagelig EU's foranstaltninger udadtil og internationalt udviklingssamarbejde.
Hvert år undersøger vi EU's årsregnskab og de underliggende indtægter og udgifter. Vi undersøger, om:
- regnskabet er rigtigt
- EU's indtægter er blevet inkasseret
- betalingerne er blevet foretaget i overensstemmelse med reglerne.
For hvert område afgiver vi en særskilt erklæring: "blank", "med forbehold" eller "afkræftende". Det skal bemærkes, at vi med hensyn til udgifterne afgiver to særskilte erklæringer: én om EU-budgettet og én om den midlertidige genopretnings- og resiliensfacilitet, som er hovedelementet i EU's pakke til at finansiere genopretningen efter coronapandemien, NextGenerationEU (NGEU).
Den kontrol, vi foretager, danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal afgive til Europa-Parlamentet og Rådet.
En "blank" erklæring betyder, at regnskabstallene giver et retvisende billede, og at reglerne for regnskabsaflæggelse og økonomisk forvaltning er overholdt. De underliggende transaktioner er i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige.
En erklæring "med forbehold" betyder, at revisorerne ikke kan afgive en blank erklæring, men at de problemer, de har konstateret, er begrænset til bestemte områder.
En "afkræftende" erklæring betyder, at revisorerne har konstateret gennemgribende problemer.
Dette tal, som vi angiver i procent, er vores skøn over, hvor mange penge der ikke skulle have været udbetalt fra EU-budgettet, fordi de ikke er blevet anvendt efter EU-reglerne eller de nationale regler.
Typiske fejl er betalinger til ikkestøtteberettigede modtagere/projekter og betalinger, hvor indkøb af tjenesteydelser/varer eller investeringer ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne for offentlige udbud.
I revisionsterminologi markerer væsentlighedstærsklen, hvornår fejl vurderes at have en væsentlig effekt. En fejlforekomst er væsentlig, når den kan forventes at påvirke den måde, hvorpå brugerne af revisionsberetningen træffer beslutninger. Både Revisionsretten og Europa-Kommissionen anvender en væsentlighedstærskel på 2 %.
Nej. Det ville være forkert at sige sådan, for der er en vigtig forskel mellem "fejl" og "spild".
I forbindelse med vores revision af EU's budgetudgifter undersøger vi, om EU-pengene er blevet anvendt efter reglerne, om de afholdte omkostninger er beregnet korrekt, og om støttebetingelserne er overholdt fra begyndelsen. Hvis mindst ét af disse krav ikke er opfyldt, kalder vi det en "fejl". Det er dette, der afspejles i vores skøn over fejlforekomsten.
Selv om disse fejl vedrører betalinger til projekter eller støttemodtagere, der ikke er støtteberettigede (f.eks. fejl vedrørende udbud), kan de tilsigtede fordele godt være opnået, og så kan pengene ikke anses for spildt.
Modsat kan der naturligvis forekomme spild i forbindelse med udgifter, som er helt igennem lovlige og formelt rigtige. Vi har tidligere rapporteret om et tilfælde, hvor havneinfrastruktur var blevet anlagt uden behørig hensyntagen til de forventede fragtmængder.
Det er der i de fleste tilfælde ikke tegn på. Svig er defineret som forsætlig vildledning for vindings skyld. Selv om det kan være svært at påvise svig ved udførelse af almindelige revisionshandlinger, konstaterer vi hvert år adskillige tilfælde af formodet svig.
Revisionsretten har ikke til opgave at undersøge sager, hvor der er mistanke om svig mod EU's finansielle interesser, men vi bidrager til at bekæmpe svig mod EU-budgettet ved at indberette sådanne sager til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og/eller Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Det er vores opgave at afgive en revisionserklæring om EU-regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi undersøger EU-budgettet, og hvordan Europa-Kommissionen forvalter det sammen med medlemsstaterne. Vores revision er ikke udformet til at beregne en fejlforekomst for hver enkelt medlemsstat, da dette ville kræve betydelige ekstra ressourcer. Det er Europa-Kommissionens opgave som den institution, der er ansvarlig for forvaltningen af EU-budgettet, at fremlægge detaljerede oplysninger om de enkelte medlemsstater i sine årlige aktivitetsrapporter.
Vi nævner dog medlemsstater, støttemodtagere og regioner, når vi giver illustrative eksempler i vores årsberetning. Vi giver også oplysninger om den geografiske fordeling af de transaktioner, vi tester på udgiftsområderne "Samhørighed" og "Naturressourcer" og i forbindelse med udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Eksemplerne og oplysningerne giver en indikation af antallet af reviderede transaktioner for hver medlemsstat og af det antal transaktioner, der indeholder kvantificerede fejl. Disse tal skal imidlertid ikke opfattes som udtryk for fejlforekomsten i de enkelte medlemsstater.
