Formålet med vores revision var at bestemme effektiviteten af
Kommissionens støtte til etablering af EU-dækkende offentligt
tilgængelig infrastruktur til opladning af elektriske køretøjer.
Vi konstaterede, at der fortsat er hindringer for at køre på tværs af
EU i elektriske køretøjer, trods gode resultater med f.eks. at fremme
en fælles EU-stikstandard og forbedre adgangen til forskellige
opladningsnet. Ladestationernes tilgængelighed varierer fra land til
land, betalingssystemerne er ikke blevet harmoniseret med
minimumskrav, og brugerne råder ikke over tilstrækkelige
oplysninger. Da der ikke foreligger en omfattende
infrastrukturgabsanalyse, har Kommissionen ikke været i stand til at
sikre, at EU-finansieringen kanaliseres hen, hvor der er mest brug for
den. EU er stadig langt fra sit mål i den grønne pagt på 1 million
ladestandere senest i 2025 og mangler en overordnet strategisk
køreplan for elektromobilitet.
Vi fremsatte en række anbefalinger til Europa-Kommissionen for at
bidrage til at forbedre etableringen af offentligt tilgængelig
opladningsinfrastruktur i hele EU.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287,
stk. 4, andet afsnit, TEUF.