Om “2020: Vores revision - kort fortalt”
"2020: Vores revision - kort fortalt" sammenfatter vores
årsberetninger for 2020 om EU's almindelige budget og de
europæiske udviklingsfonde, hvor vi præsenterer vores
revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed. Publikationen indeholder også vores vigtigste
revisionsresultater vedrørende indtægterne og de største
udgiftsområder under EU-budgettet og de europæiske
udviklingsfonde såvel som revisionsresultater vedrørende
den budgetmæssige og økonomiske forvaltning og
opfølgning på vores tidligere anbefalinger.
Årsberetningerne i deres helhed kan findes på eca.europa.eu.
Den Europæiske Revisionsret er EU's uafhængige eksterne
revisor. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger
mangler og god praksis og yder vejledning til EU's politiske
beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan
forvaltningen af EU's politikker og programmer kan
forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne
ved, hvordan deres penge bliver brugt.