17-01-2022
Energieffektivitet er afgørende for at opnå klimaneutralitet i EU
senest i 2050. Vi analyserede projekter, som vedrører
energieffektivitet i virksomheder, og som medfinansieres af fondene
vedrørende samhørighedspolitikken. Vi konstaterede, at
Kommissionen hverken havde vurderet virksomhedernes potentiale
for energibesparelser eller deres finansieringsbehov, og at
programmerne ikke angiver, hvordan fondene bidrager til at opfylde
målene for energieffektivitetsprioriteterne. Der er ingen indikatorer,
det muliggør en efterfølgende vurdering af dette bidrag, men vi
skønner, at det udgør 0,3 % af den krævede indsats frem mod 2030.
Investeringerne i energieffektivitet var samlet set produktive.
Anvendelse af finansielle indikatorer i udvælgelsesprocessen kunne
have forhindret nogle produktivitetsmangler og muliggjort bedre
valg af finansieringsinstrumenter. Vi anbefaler, at Kommissionen
præciserer EU-fondenes bidrag og kontrollerer, om
medlemsstaternes valg af finansieringsinstrumenter er
hensigtsmæssige.
Særberetning fra Revisionsretten udarbejdet i medfør af artikel 287,
stk. 4, andet afsnit, TEUF.
Særberetning 02/2022: Energieffektivitet i virksomheder - Der er opnået visse energibesparelser, men der er svagheder i planlægningen og projektudvælgelsen
6 MB