Født i Campo Maior den 2. januar 1960; juridisk kandidateksamen fra Universidade Clássica i Lissabon; licentiatgrad i europæiske studier fra det europæiske institut under det juridiske fakultet på Universidade Clássica i Lissabon; underviste på det juridiske fakultet på Universidade Clássica i Lissabon (1983) og på instituttet for nye erhverv (1996).
Medlem af Den Europæiske Revisionsret fra 1. marts 2000 til 30. september 2016: ansvarlig for revision af EU's bankaktiviteter, herunder Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Europaskolerne, de decentrale organer og Euratoms Forsyningsagentur (2000); ansvarlig for Revisionsrettens revisionserklæring (DAS) og arbejdede i den forbindelse med følgende områder: regnskabernes rigtighed samt lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner på EU-budgettets forskellige indtægts- og udgiftsområder, reformen af Kommissionens system for intern kontrol og moderniseringen af EU's regnskabssystem; ordfører i forbindelse med Revisionsrettens udtalelse om indførelse af én enkelt revisionsmodel (single audit) og et forslag til en struktur for intern kontrol i EU (2002); formand for Revisionsrettens revisionsgruppe med ansvar for koordinering af finansiel revision, revisionsmetoder og kvalitetskontrol (CEAD-gruppen); medlem af Revisionsrettens Administrationsudvalg (2005); ansvarlig for kontoret for revisionsmetoder og beretninger (ADAR), herunder særlig kvalitetskontrol i forbindelse med Revisionsrettens revisionsberetninger og dens anvendelse af revisionsmetoder (2006); ordfører i forbindelse med den håndbog i forvaltningsrevision, som Revisionsretten vedtog i 2007; formand for Den Europæiske Revisionsret (2008-2016); EUROSAI's revisor (2008); medlem af bestyrelsen for den europæiske organisation af overordnede revisionsorganer (EUROSAI) (2011); ansvarlig for at føre tilsyn med Revisionsrettens arbejde, forbindelserne med Den Europæiske Unions institutioner, forbindelserne med overordnede revisionsorganer og internationale revisionsorganisationer, samt for juridiske anliggender og intern revision; var under sit første mandat drivkraften bag en reform af Revisionsrettens struktur og beslutningsproces, hvorved der blev indført et system med afdelinger for at optimere Revisionsrettens forvaltning og gøre den mere produktiv og effektiv; stod under sit andet mandat i spidsen for Revisionsretten i en periode, hvor dens revisionsberetninger og dens udtalelser om finansiel lovgivning fik endnu større betydning på grund af den finansielle krise og det påtrængende behov for at sikre bedre forvaltning af EU's midler; blev formand for Portugals overordnede revisionsorgan den 3. oktober 2016.