Den Europæiske Revisionsret har været EU's eksterne revisor, siden den påbegyndte sit virke i oktober 1977. Revisionsretten har udelukkende til huse i Luxembourg. Lige fra begyndelsen har Revisionsrettens mål været ved hjælp af sikkerhed og rådgivning at forbedre forvaltningen af EU's finanser og bidrage til offentlig ansvarlighed med hensyn til tilførslen af midler til EU-budgettet og udnyttelsen af dem.
Behovet for ekstern kontrol af EU's finanser
Den Europæiske Revisionsret blev oprettet på et tidspunkt, hvor Det Europæiske Fællesskab (forløberen for EU) søgte at øge sin demokratiske ansvarlighed over for borgerne. To centrale udviklinger var udvidelsen af Europa-Parlamentets beføjelser på budgetkontrolområdet og beslutningen om, at fællesskabsbudgettet skulle finansieres fuldt ud med egne indtægter. Fællesskabet blev bevidst om, at det også havde brug for en egentlig uafhængig ekstern revisor til at bistå Rådet med at sikre demokratisk kontrol af dets finanser. Siden Fællesskabets oprettelse i 1958 var denne opgave blevet varetaget af et mindre revisionsudvalg, der, hvilket blev stadig mere tydeligt, hverken havde de fornødne beføjelser eller ressourcer til at sikre tilstrækkelig revision af midlerne på det hurtigt voksende budget.
Revisionsretten bliver EU's "finansielle samvittighed"
Heinrich Aigner, formanden for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, som siden 1973 havde været en stærk fortaler for et eksternt revisionsorgan på fællesskabsniveau, var hoveddrivkraften bag oprettelsen af Den Europæiske Revisionsret. Den Europæiske Revisionsret blev oprettet ved Bruxellestraktaten af 22. juli 1975 og påbegyndte sit virke i oktober 1977 med hovedsæde i Luxembourg. Hans Kutscher, Domstolens daværende præsident, gav dengang Retten navnet Fællesskabets finansielle samvittighed.
Revisionsretten bliver en EU-institution
Med Maastrichttraktatens ikrafttræden den 1. november 1993 blev Den Europæiske Revisionsret en fuldgyldig europæisk institution. Retten fik samme status som Kommissionen, Rådet og Parlamentet, hvilket styrkede dens uafhængighed og autoritet. Ved Maastrichttraktaten indførtes også det, der siden er blevet Revisionsrettens kendemærke - revisionserklæringen (DAS) om EU-regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Revisionsretten udvider sit revisionsmandat
Revisionsrettens rolle blev yderligere styrket i 1999 med Amsterdamtraktatens ikrafttræden, der forstærkede Revisionsrettens uafhængighed og gav den revisionsbeføjelser på endnu flere politikområder. Traktaten understregede Revisionsrettens rolle i bekæmpelsen af svig og gav Retten mulighed for at indbringe klager for Domstolen for at beskytte dens prærogativer over for overtrædelser begået af andre EU-institutioner.
Revisionsretten begynder at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne
Nice-traktaten fra 2003 bekræftede princippet om, at Revisionsretten skulle bestå af ét medlem fra hver medlemsstat, og understregede betydningen af Rettens samarbejde med de nationale revisionsorganer.
Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, bekræftede endnu en gang Rettens mandat og status som EU-institution. Hvad der også var interessant for Revisionsretten, var, at traktaten ændrede den måde, EU's midler skal forvaltes og kontrolleres på, ved at styrke Europa-Parlamentets rolle og understrege
medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af budgettet.
Revisionsretten udvikler sig, så den kan opfylde behovene i en stadigt voksende Union
Revisionsrettens struktur har også udviklet sig i takt med EU. Fra ni medlemmer og 120 ansatte i 1977 har den nu 27 medlemmer - fordelt på fem afdelinger - og næsten 900 ansatte fra alle medlemsstater med operationelle og administrative opgaver. Revisionsretten er et revisionsorgan, der er jævnbyrdigt med de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (OR) og uden for EU's grænser. Den har bestræbt sig på at være forrest i udviklingen inden for revision af den offentlige sektor og samarbejder med andre OR om at fastlægge faglige standarder og gode praksis.
Revisionsretten i dag
Siden oprettelsen i 1977 har Den Europæiske Revisionsret søgt at bidrage
til at forbedre EU's økonomiske forvaltning ved at fremstille
højkvalitetsprodukter, der afspejler udviklingen i EU og dens interessenters
skiftende behov. I denne periode har EU budt nye medlemsstater velkommen, fået
nye beføjelser, øget sit budget og oprettet nye organer på europæisk plan - alt
sammen noget, som der tages hensyn til i Revisionsrettens arbejde, og som
afspejles i Revisionsrettens output.