I en særberetning, der offentliggøres i dag, opfordrer Den Europæiske Revisionsret til præcisering af, hvordan EU's fonde skal bidrage til energieffektivitet i virksomheder. Revisorerne konkluderer, at EU-finansieringen ikke i tilstrækkelig grad er rettet mod virksomhedernes behov. Med den eksisterende overvågningsramme er det umuligt at registrere finansieringens forventede resultater, men deres bidrag til at opfylde EU's energieffektivitetsmål vil sandsynligvis være beskedent. Revisorerne fandt bl.a. indikationer på, at en række projekter kunne være gennemført uden offentlig støtte.
Energieffektivitet er en vigtig del af EU's ambition om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Der er dog stadig behov for en betydelig indsats, og virksomheder spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Som supplement til medlemsstaternes egne foranstaltninger afsatte EU derfor omfattende finansiering med henblik på at støtte energieffektivitetsforbedringer i virksomheder i perioden 2014-2020.
Revisorerne bemærker, at finansieringsrammen for den planlagte støtte under EU's samhørighedspolitik er blevet reduceret i de seneste år, fra 3,2 milliarder euro i 2016 til 2,4 milliarder euro i 2020. Desuden er de fleste udgifter blevet koncentreret i nogle få medlemsstater. Blot fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Polen, Tyskland, Italien og Bulgarien) tegner sig således for ca. to tredjedele af de tildelte midler til energieffektivitet i virksomheder.
"Det er afgørende at forbedre virksomhedernes energipræstationer i alle erhvervssektorer, hvis EU skal nå sit mål om at reducere emissionerne med mindst 55 % senest i 2030," siger Samo Jereb, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarligt for beretningen. "På nuværende tidspunkt er EU-finansieringens reelle effekt på virksomhedernes energieffektivitet dog stadig uklar."