Trods EU's indsats for at reducere produktionen af farligt affald er den producerede mængde vokset støt siden 2004. Den Europæiske Revisionsret offentliggør i dag en analyse, som kaster lys over de eksisterende og fremtidige udfordringer med hensyn til farligt affald: at sikre bedre affaldsklassificering, bedre sporbarhed og øget genanvendelse samt at bekæmpe ulovlig handel, som fortsat er en lukrativ forretning.
"Produktionen af farligt affald er stigende, og det er EU nødt til at gøre noget ved," siger Eva Lindström, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarligt for analysen. "Genanvendelse og energiudnyttelse er de bedste metoder til behandling af farligt affald. Bortskaffelse bør kun anvendes som en sidste udvej. Men over 50 % af EU's farlige affald bliver fortsat bare bortskaffet. I denne analyse viser vi, at forebyggelse og behandling af farligt affald er forbundet med udfordringer, men også åbner muligheder."