De kommende år vil blive afgørende for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten - EU's flagskibsinstrument til finansiering af pandemirelaterede tiltag - og interessenterne har allerede vist stor interesse for facilitetens nye finansieringsmekanisme. Den Europæiske Revisionsret er på vej med en række beretninger om dette emne. I dag offentliggør revisorerne en sammenlignende analyse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU-finansieringen under samhørighedspolitikken med henblik på at drage foreløbige konklusioner, som kan anvendes ved udarbejdelsen af EU's langsigtede budget for perioden efter 2027. I analysen ser revisorerne på ligheder og forskelle mellem de to instrumenter med hensyn til styring og forvaltning, programmering af udgifter, betingelser for betaling, overvågning og gennemførelsesomkostninger samt kontrol og revision.
Kort fortalt stiller genopretnings- og resiliensfaciliteten 724 milliarder euro til rådighed for medlemsstaterne, så de mellem 2021 og 2027 kan bruge betydelig flere EU-midler end tidligere på økonomisk, social og territorial samhørighed. Dette vil også øge andelen af EU-finansierede offentlige investeringer i medlemsstaterne. Eftersom genopretnings- og resiliensfaciliteten fungerer sideløbende med samhørighedsfinansieringen, kan EU-landene vælge, om de vil finansiere deres investeringer under det ene eller det andet instrument. Det er derfor afgørende at koordinere gennemførelsen af de to instrumenter, da landene skal sikre, at de supplerer og ikke overlapper hinanden. Fordi instrumenterne har forskellige formål, gennemføres de under forskellige overordnede rammer og med forskellige styrings- og forvaltningsordninger, hvilket betyder, at også EU's organer og medlemsstaternes myndigheder har forskellige ansvarsopgaver. Under begge instrumenter ydes der finansiering i form af tilskud; under genopretnings- og resiliensfaciliteten ydes der desuden tilbagebetalingspligtige lån. Ved tildeling af samhørighedsstøtte til landene tages der hensyn til regionale uligheder; det gør der ikke ved tildeling af finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der er også væsentlige forskelle mellem de to instrumenter hvad angår deres procedurer for godkendelse og vurdering: Samhørighedsbetalinger er baseret på faktiske omkostninger, mens betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten bl.a. er baseret på tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, som også danner grundlag for kontrol og revision. I forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten forlader Kommissionen sig derfor i højere grad på, at de nationale systemer sikrer effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser.