Revisionsrettens budget
Revisionsretten finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionsrettens budget udgør under 0,1 % af EU's samlede udgifter og 1,5 % af de samlede administrationsudgifter.
En beskrivelse af Revisionsrettens budget og gennemførelsen af det kan findes i
Revisionsrettens aktivitetsrapport.
Den eksterne revisors beretninger om Den Europæiske Revisionsrets regnskaber
Revisionsrettens årsregnskab udarbejdes af regnskabsføreren og revideres hvert år af en ekstern revisor.
Det reviderede årsregnskab sendes sammen med den eksterne revisors beretninger til Kommissionen med henblik på konsolideringen og til Europa-Parlamentet og Rådet.
Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning
Revisionsrettens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning giver et overblik over gennemførelsen af Revisionsrettens budget og redegør for begivenheder, som har haft væsentlig betydning for dens aktiviteter. Beretningen sendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.
Rapport fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
Denne rapport indeholder oplysninger om Den Europæiske Revisionsrets forvaltning af ressourcer og om dens interne kontrolsystems produktivitet og effektivitet. Den tjener til at sikre forvaltningsmæssig ansvarlighed både internt i Revisionsretten og eksternt over for budgetmyndigheden.
Generalsekretæren afgiver denne rapport årligt i henhold til artikel 74, stk. 9, i finansforordningen. Den sendes til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet som led i den årlige dechargeprocedure.
Rapport fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
Revisionsrettens bæredygtighedsrapportering
Ved bæredygtighedsrapportering forstås, at en organisation måler, offentliggør og over for interne og eksterne interessenter står til regnskab for sin organisatoriske performance, idet den arbejder på at opfylde målet om bæredygtig udvikling.
Revisionsretten har forpligtet sig til at være en bæredygtig institution, og vi har i flere år gradvis styrket vores indsats for at minimere vores miljøbelastning. Bæredygtighed handler dog ikke kun om grønne tiltag, men også om økonomisk virkning, etik og ledelse, overholdelse af love og regler og, frem for alt, om mennesker.
I vores rapportering giver vi et overblik over de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af vores aktiviteter.
ECA Sustainability report
Den Interne Revisionstjeneste
Revisionsrettens Interne Revisionstjeneste blev oprettet i 2002 efter en administrativ reform og inden for rammerne af den nye finansforordning nr. 1605/2002, som indførte princippet om "forsvarlig økonomisk forvaltning". Bestemmelserne om den interne revisors udpegelse og funktion findes i finansforordningens artikel 98-100 og i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 114-120.
Den Interne Revisionstjeneste foretager sine revisioner, som dækker alle institutionens aktiviteter, i fuldstændig uafhængighed. Den har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens arbejde.
Hvert år sender Revisionsretten Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der angiver antallet og typen af de gennemførte interne revisioner, sammenfatter de fremsatte anbefalinger og beskriver de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på dem.
Udvalget for Intern Revision
Revisionsretten har også nedsat et revisionsudvalg med ansvar for spørgsmål vedrørende intern revision. Udvalget består af medlemmer af Revisionsretten samt en ekstern deltager.
De nuværende medlemmer af dette revisionsudvalg er:
- Hannu Takkula, medlem af Revisionsretten
- Viorel Ștefan, medlem af Revisionsretten
- Marek Opioła, medlem af Revisionsretten
- Paul Koechlin, ekstern ekspert